Infoboks
Svenske Örgryte har igen fået besøg af klubbens tidligere spiller Ailton Almeida, som også har tre år i FC København på CV'et.
Den tidligere FC København-angriber Ailton Almeida er i øjeblikket klubløs, og nu er han igen dukket op i sin tidligere klub Örgryte, hvor han på ubestemt tid træner med.
Det skriver Superettan-klubben på sin Twitter-profil.
Ailton Almeida trænede også med i slutningen af efteråret, uden at de to parter lavede en aftale, men nu er brasilianeren altså vendt tilbage.
Örgryte har tidligere ytret ønske om at tilknytte den tidligere FCK-angriber, som i sin tid i Danmark scorede 32 kasser i 126 kampe.
Brasilianeren har senest tørnet ud for Al-Dhafra, som har hjemme i de Forenede Arabiske Emirater. Siden han forlod FCK i 2010, har han spillet for Apoel, Terek Grozny, Al-Hilal Riyadh, Al Jazira og altså senest Al-Dhafra.
0 kommentarer
Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.
Vær den første til at kommentere i vores forum.