Luk

Ajax-chef: Daramy skal forbedre sig defensivt

| Æresdivisionen | 0 kommentarer

Infoboks

Mohamed Daramy skal blive bedre i defensiven og presspillet, siger Ajax-træner Erik ten Hag, der mener, det er meget normalt, at danskeren lige skal falde til.

Mohamed Daramy fik sin første startplads for Ajax i Champions League-kampen mod Besiktas for nyligt, men danskeren blev pillet ud i pausen.

Ajax-træner Erik ten Hag forklarer, at Daramys kvaliteter er åbenlyse, men han skal forbedre sig defensivt og i presset, lyder det.

- Man kan se, at Daramy har kvaliteter. Det så man også mod Besiktas. Han tager duellen op, han har farten til at komme forbi bagkæden, og han forstår at bringe sig i lovende positioner, siger Erik ten Hag.

- Nu handler det om at holde overblikket, når han er i så gode positioner, for han skal omsætte det til et afkast. Han skal også blive bedre i defensiven og presset.

- Det er normalt, at han skal spille flere kampe, og det er derfor, vi spillede med ham mod Besiktas.

Daramy fik mandag spilletid for Jong Ajax, der vandt 1-0 over FC Emmen i den næstbedste række i Holland.


Af Sara Margren
Mandag 24. januar
Søndag 23. januar