Ajax-anfører Dusan Tadic fastslår, at holdet har et svar på alt, som FC Midtjylland kan komme med i onsdagens Champions League-kamp.
FC Midtjylland skal onsdag op imod Ajax på udebane i Champions League, hvor midtjyderne skal forsøge at komme bedre fra start end i opgøret på MCH Arena.
Ajax-anfører Dusan Tadic regner med, at midtjyderne vil presse dem, men hollænderne har et modsvar på det hele, fastslår han.
- Vi spillede ikke, som vi skulle (i den første kamp mod FCM, red.). I starten kollapsede Midtjylland, og så pressede de os. Måske vil de prøve at gøre det igen, men vi har et svar på alt, siger Tadic til klubbens hjemmeside.
32-årige Tadic nyder at spille Champions League igen, men han ærgrer sig over, at der ikke må komme fans på stadion til onsdagens kamp.
- Det er altid dejligt at spille Champions League, selvom det desværre er uden fans. Vi savner dem, for atmosfæren ville være helt anderledes, hvis de var her. Forhåbentlig er fansene snart velkomne på stadion igen.
Kampen mellem Ajax og FC Midtjylland spilles klokken 21.00.
4 kommentarer
Må se om han har ret, selvsikker virker han.
Tror sagtens Fcm kan hente Point i aften (nogen vil mene sidste Chance), men de skal sgu være der Fra start. Dur jo ikke at det er helbanepres i 75 min fordi de skal indhente modstanderen.
Ajax er ikke det fantastiske hold de var for 2 år siden så der kann sagtens ligge Point og vente.