Luk

Ajax-stjerne: Valencia var klart bedre end os

| Champions League | 0 kommentarer

Infoboks

Valencia - Ajax 0-3
Champions League gruppe H
8' 0-1 Hakim Ziyech
25' 0-1 Daniel Parejo
34' 0-2 Quincy Promes
67' 0-3 Donny van de Beek

Donny van de Beek mener, at Valencia var klart bedre end Ajax i første halvleg, da de to hold mødtes i Champions League onsdag.

Ajax vandt 3-0, da klubben onsdag var på besøg hos Valencia, men hollænderne leverede ikke på noget synderligt højt niveau i kampens første halvleg.

I hvert fald ikke hvis man spørger en af holdets store profiler Donny van de Beek.

- Valencia var i mine øjne klart bedre end os i første halvleg. Vi forsvarede ikke særlig godt. Hvis vi lagde pres på, lagde de nemme bolde ned gennem midten.

- I anden halvleg var det meget bedre. Vi lavede nogle gode mål, og det er virkelig dejligt at vinde 3-0 på udebane.

- Vi skabte chancerne, og vi gjorde det færdigt. I sidste ende kunne vi have scoret et eller to mål mere, siger Donny van de Beek ifølge uefa.com.

Han uddelte i øvrigt store roser til keeper André Onana, som diskede op med et par store redninger.

- Vi har en fantastisk keeper. Han er så vigtig for os og tager så mange gode afslutninger, siger Van de Beek.

Ajax fører sin gruppe i Champions League med tre point ned til Valencia og Chelsea.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Torsdag 24. oktober
Onsdag 23. oktober