Luk

Ajax-talent skifter til Leipzig: Vil droppe aftalen

| International | 5 kommentarer

Infoboks

Ajax undersøger muligheden for at droppe stortalentet Brian Brobbeys kommende aftale med RB Leipzig, efter Julian Nagelsmann har meddelt sit stop i klubben til sommer.

I marts annoncerede RB Leipzig, at man til sommer ville hente den unge angriber Brian Brobbey i Ajax på en fri transfer.

Siden er det blevet klart, at Julian Nagelsmann forlader Leipzig til fordel for Bayern München, og nu vil Brobbey angiveligt hellere blive i Ajax.

Ajax-træner Erik ten Hag bekræfter, at han og klubben gerne vil have, at 19-årige Brobbey bliver, og man ser på muligheden for at droppe RB Leipzig-aftalen.

- Jeg vil gerne have det, ja. Jeg talte med Marc (Overmars, Ajax' sportsdirektør, red.), der arbejder på det, siger Erik ten Hag til Voetbal International.

- Han har lige skrevet kontrakt med dem, og jeg ved ikke, om det er muligt. Han er der ikke engang endnu, og jeg er ikke sikker på, om Leipzig er åben for det.

Brian Brobbey har fået kontrakt til 2025 i RB Leipzig.


Af Sara Margren
Torsdag 17. juni
Onsdag 16. juni