Luk

Alaba er ivrig efter Varane-partnerskab

| La Liga | 6 kommentarer

Infoboks

Alaves - Real Madrid
La Liga (14/08)
bet365 6,50 4,75 1,40

Den nyudklækkede Real Madrid-spiller David Alaba er meget begejstret for Raphaël Varane. Han håber, at de kan danne et stærkt partnerskab i Real Madrid.

David Alaba har gennemført sit sommerskifte til den spanske storklub Real Madrid. Her kan han danne partnerskab med franske Raphaël Varane, givet at et sommerskifte til Manchester United ikke bliver en realitet. 

Varane har været rygtet til United i et stykke tid, og denne udvikling ville ikke passe Alaba, da han er stor beundrer af franskmanden.

- Selvfølgelig ville jeg elske at spille med Varane, siger Alaba ifølge goal.com

- Han har spillet fantastisk fodbold i mange år. Han er en vidunderlig forsvarspiller med mange kvaliteter. 

David Alaba har arvet Sergio Ramos' plads og ikoniske trøje nummer 4 i Real Madrid. Den tunge arv skal løftes af Alaba, og han er klar til at overtage Ramos' trøjenummer.

- Det var det eneste ledige trøjenummer, men jeg ved hvad det her trøjenummer betyder for klubben. 

- Det er en ære at bære dette nummer. Jeg vil ære dette nummer, det motiverer mig. Nummeret repræsenterer styrke og lederskab, siger Alaba.


Af Mikkel Farholt
Søndag 25. juli