Luk

Albers sikrede Regensburg point i 95. minut

| 2. Bundesliga | 0 kommentarer

Andreas Albers scorede i det 95. minut og sikrede 2-2 mod Darmstadt, hvor Dario Dumic scorede selvmål.

Dario Dumic var med fra start for Darmstadt, mens Andreas Albers var på holdkortet for Regensburg, da de to hold søndag eftermiddag tørnede sammen i 2. Bundesliga.

Efter et kvarter kom begge danskere i fokus, for her kom Regensburg i front. Albers og Dumic duellerede om et indlæg i feltet, og det endte med, at Dumic sendte bolden i eget net til 1-0 til Regensburg.

Darmstadt kunne have svaret igen med et kvarter igen, men Serdar Dursun brændte et straffespark.

Det lignede derfor en sejr til Regensburg, men takket være to hurtige kasser af Dursun kort før tid blev det hele vendt på hovedet.

I 95. minut sørgede Andreas Albers dog for det ene point til Regensburg, da han tæt under mål headede bolden ind til 2-2, der blev kampens resultat.


Af Sara Margren
Onsdag 20. november
Tirsdag 19. november