Luk

Alberto og Lazio delte klask ud i Rom-derbyet

| Serie A | 7 kommentarer

Infoboks

Lazio - Roma 3-0
Serie A
14' 1-0 Ciro Immobile
23' 2-0 Luis Alberto
67' 3-0 Luis Alberto

Lazio spillede en fremragende kamp, da de slog ærkerivalerne fra Roma med 3-0 på to scoringer af Luis Alberto og en enkelt af Ciro Immobile.

Det er altid svært at forudse, hvad der sker når Lazio og Roma mødes i Derby della Capitale. Fredag aften mødtes de to mandskaber i Serie A til det første opgør mellem holdene uden tilskuere nogensinde.

Forud for opgøret var Roma placeret noget over Lazio i tabellen, som henholdsvis var nummer tre og nummer otte.

Lazio var bedst i kampens begyndelse, og efter 15 minutter kom de i front efter stor fejl af Ibanez i Roma-forsvaret. 

Brasilianeren fik ikke sparket bolden væk og efter en blokering, endte bolden foran Ciro Immobile, som hamrede bolden op i hjørnet til 1-0. De chancer brænder han ikke.

Kort efter var den gal igen på en omstilling, hvor Manuel Lazzari sendte bolden hen til Luis Alberto, som fra kanten af feltet placerede bolden over i det lange hjørne til 2-0 for Lazio.

Så skulle man tro, at Roma ville kom ud til anden halvleg med et stort pres på Lazio, når man ser på opgørets betydning, men sådan gik det ikke.

Omkring et times spil var det derimod Sergej Milinkovic-Savic, som var tæt på, men Pau Lopez hev en rigtig god redning frem. Få minutter efter chancen var Immobile tæt på, men han måtte også se sit skud blokeret af Lopez.

Efter 67 minutter gik den ikke længere for Roma, da Alberto modtog bolden på kanten af deres felt, og da ingen gik til ham, udplacerede han Lopez med en følt inderside til 3-0.

Edin Dzeko var tæt på at reducere mod slutningen af opgøret, men her leverede Pepe Reina en god redning. 

Derfor sluttede opgøret med en meget overbevisende sejr til Lazio, som sender dem op på en delt femteplads i Serie A. 

 

 


Af Theis Fischer Brandt
Torsdag 4. marts
Onsdag 3. marts