Luk

Albrechtsen: Wilczek-citater bider ham i røven

| 3F Superliga | 20 kommentarer

Infoboks

Brøndby IF - FC Midtjylland
Sydbank Pokalen (05/12)
bet365 2,70 3,40 2,40

Martin Albrechtsen har selv prøvet at få hård kritik efter sit skifte til Brøndby og understreger, at Kamil Wilczek må forvente noget endnu vildere.

Det har ikke just vækket begejstring i Brøndby, at FC København torsdag kunne præsentere den tidligere Brøndby-anfører Kamil Wilczek som ny angriber i klubben.

Forsvarsspilleren Martin Albrechtsen tog i sin karriere skiftet den anden vej, dog med flere år imellem, end hvad Wilczek har gjort med dette skifte.

Albrechtsen mærkede på egen krop, hvad det kontroversielle skifte kunne medføre af hadske beskeder, og han forventer, at reaktionen over for den polske angriber bliver endnu vildere.

- Man får bestemt nogle beskeder privat efter sådan et skifte, og jeg er endda sikker på, at jeg slap ganske nådigt fra det med mit skifte, siger Albrechtsen til bold.dk. 

- Man får mange kommentarer med på vejen, og det skal man være klar til at stå imod. Man må enten ignorere det eller bruge det som motivation.

Citater bider ham i røven

Da Wilczek forlod Brøndby til fordel for tyrkiske Göztepe i januar, kom han med en mindre kærlighedserklæring til klubben fra Vestegnen og sagde blandt andet, at han altid ville have klubben i sit hjerte.

De udtalelser er formentlig med til, at reaktionen efter torsdagens skifte er endnu voldsommere, vurderer Albrecthsen.

- Han var ret markant ude at sige nogle ting og fedte lidt for Brøndby-fansene for få måneder siden, og det bider ham jo lidt i røven nu. Havde han bare tiet stille og ikke sagt så meget, havde det måske ikke været så slemt.

- Jeg havde da nok været foruden at stå i hans situation lige nu, men når man tager sådan et valg, må man også være klar på de knubs, der kommer, så længe det bare er verbalt, og folk ikke bliver voldelige eller lignende.

Man må tænke på sig selv

Martin Albrechtsen forlod FC København i 2004 og skiftede først til Brøndby i 2012. 

Han forklarer, at et skifte til de tidligere rivaler er med i overvejelserne, før man tager det kontroversielle valg. 

- Man har det 100 procent i tankerne, før man skifter, og uden jeg ved, hvad Wilczek har tænkt, så er jeg ret sikker på, at har man et lignende tilbud fra en anden klub i Europa, så tager man nok det i stedet for, men han har nok fået en mulighed, han ikke kunne sige nej til.

- Man skal tænke på sig selv og skal ikke tænke for meget på, hvad man har lovet. Det er de færreste, som takker nej til en guldrandet kontrakt, som kan give én sikkerhed til sig selv og sin familie resten af sit liv.

- Folk må komme med de svinere, de vil, men man må også huske på, at sådan noget her sker en gang imellem i fodboldens verden. Det er hverken første eller sidste gang, siger Albrechtsen til bold.dk.

Kamil Wilczek og FCK møder Brøndby i runde to i næste sæsons 3F Superliga. 

Få store oplevelser i Parken! Find billetter til F.C. Københavns hjemmekampe fra 100 kr. her


Af Mikkel Nøhr

17 kommentarer

Bløde babser 13:16          
Det giver mening - fornuftige betragtninger af Albrechtsen.

Ikke mindt naturligvis fordi de passer ind i det jeg argumenterer for når jeg kan komme til det :-D
Bangfire 13:27          
Set rationelt er det forståeligt.

Men som MA også siger: "Jeg havde da nok været foruden at stå i hans situation lige nu, men når man tager sådan et valg, må man også være klar på de knubs, der kommer, så længe det bare er verbalt, og folk ikke bliver voldelige eller lignende"

Handling og konsekvens. Konsekvensen er, at Kamil har skrevet sig ud af historiebøgerne i Brøndby og skal score ekstremt mange mål i fck, for at få tilsvarende status der...
EbbeSkovdahl 13:31          
To meget forskellige situationer, i det her tilfælde gik der så 8 år imellem
Bløde babser 13:32          
Man kan sige han har mange penge at tjene, men en del omdømme at miste.

Når han om fem år sidder hjemme i Polen og funderer over hvad han skal bruge de sidste 60 år af sit liv på, tror jeg pengene luner mere end hvad folk i Danmark tænker.

Men når det sagt, så det jo kun mange mål der kan skabe glæde ved ham som person os FCK fans....og løbet er nok kørt i Brøndby. Og han har selv sat forventningerne højt omkring egne målevner via det han leverede hos BIF. Laver han eksempelvis et par 8-10 måls sæsoner er det jo ikke noget nogen liver rigtigt imponeret over.
Slettet(582322202208) 13:53          
Martin Albrechtsen som jo selv virkelig viste klassen ved at hoppe op i capo tårnet sammen med Thygesen og sang for om FC blod på trøjen.
pagan 15:16          
Manden er 32 år og får en 3 årig kontrakt, der indbringer 15 mill? Det kan jeg sgu godt forstå han ikke kunne sige nej til.
Slettet(351732212706) 15:22          
Martin Albrechtsen som jo selv virkelig viste klassen ved at hoppe op i capo tårnet sammen med Thygesen og sang for om FC blod på trøjen.
Præcis...... Lidt det samme med Zohore og Rytter som pleasede brønderne med "hader FCK" gear
Mandag 29. november
Søndag 28. november
Fischer med mål og assist i Antwerp-sejr
03:54
FCK-lejr hylder supertalent efter ny rekord
03:42
FC Nordsjælland - I krise
03:08
Fischer med mål og assist i Antwerp-sejr
02:19
Frustreret Carrick: Det var ikke et straffespark
01:53
AC Horsens sikrede vild sejr i 96. minut
01:27
Man United-tråden
01:08
Vinicius Jr-perle i topopgør gav sen Real-sejr
00:58
Fischer med mål og assist i Antwerp-sejr
00:44
Thorup vil tale med Grabara: Skal være voksne
00:41
Fischer med mål og assist i Antwerp-sejr
00:41
Video: Grabara sparkede bold mod AaB-fans
00:37
FCK - Nej til Copenhagen Sundays racisme!
00:32
Frustreret Carrick: Det var ikke et straffespark
00:31
Fischer med mål og assist i Antwerp-sejr
00:30
Holdet.dk - Superligaen Efteråret 2021
00:28
Sur Lerager: Latterligt at tale Thorup-fyring
00:26
Sur Lerager: Latterligt at tale Thorup-fyring
00:25
Sur Lerager: Latterligt at tale Thorup-fyring
00:17
FCK - Nej til Copenhagen Sundays racisme!
00:17
CV afviser ikke Wass-retur: Ville elske det
00:16
FCK-lejr hylder supertalent efter ny rekord
00:08
Vinicius Jr-perle i topopgør gav sen Real-sejr
00:07
FCK - Nej til Copenhagen Sundays racisme!
00:07
Fischer med mål og assist i Antwerp-sejr
00:04