Luk

Aldrende Ribery vil fortsætte et år eller to

| Serie A | 2 kommentarer

Infoboks

Roma - Fiorentina
Serie A (22/08)
bet365 1,72 3,75 5,00

Franck Ribery håber at fortsætte karrieren i Fiorentina et år eller to, selvom han i april rundede de 38 år.

Denne sommer har den mangeårige Bayern München-profil Franck Ribery kontraktudløb i Serie A-klubben Fiorentina, men franskmanden har ikke tænkt sig at stoppe karrieren endnu.

Han satser på at blive i sin italienske klub i yderligere et år eller to.

- Jeg elsker Fiorentina højt. Byen, folket, fansene og sproget. Jeg er vild med en masse ting. Det har været en fantastisk oplevelse i to år nu, siger Ribery ifølge Football Italia og tilføjer:

- Jeg håber, den vil fortsætte i et eller to år ekstra. Min position er, at jeg ønsker at blive i Fiorentina, og I kender min mentalitet. Jeg elsker at arbejde. Jeg har det rigtig sjovt på banen og nyder det også. Jeg føler mig stadig godt tilpas og er fit.

Franck Ribery har hidtil spillet 51 kampe for Fiorentina med fem kasser og ti oplæg til følge siden skiftet fra Bayern München i 2019.


Af Martin Schmidt
Søndag 25. juli