Luk

Alexander-Arnold: Silva ramte den med armen

| Premier League | 14 kommentarer

Infoboks

Liverpool - Manchester City 3-1
Premier League
6' 1-0 Fabinho
13' 2-0 Mohamed Salah
51' 3-0 Sadio Mané
78' 3-1 Bernardo Silva
Følg Liverpool FC på Musen & Elefanten i Vestergade 21
Masser af fan-stemning - også bag baren
Fadøl kr. 29,- før/under/en time efter kampen (normal 45,-)
Liverpool FC
LÆS MERE!

Trent Alexander-Arnold erkender, at bolden ramte backens arm kort før Liverpool-scorede til 1-0. Men Aleksander-Arnold mener, at Citys Bernardo Silva ramte den før ham.

Da der var spillet godt seks minutter af dagens Premier League-topkamp opstod en situation, hvor Liverpool-backen Trent Alexander-Arnold havde hånd på bolden i sit eget felt.

Manchester City-spillerne appellerede heftigt for et straffespark, men i stedet løb Liverpool ned i den anden ende, hvor Fabinho scorede på et fortinligt langskud.

Liverpool-backen erkendte efter kampen, at han havde arm på bolden, men skulle den dømmes, så havde Citys Bernardo Silva været strafbar før.

- Selvfølgelig er der VAR, og jeg tror, jeg ramte den med min arm, men inden da, tror jeg, at Bernardo Silva blev ramt før, sagde den unge højreback ifølge Sky Sports og fortsatte.

- Det er en af de situationer, hvor man er nødt til at spille videre, og så løb vi ned og straffede dem. De brokkede sig over hånden på bolden, men i stedet scorede Fabinho et vidunderligt mål, så vi kom foran 1-0.

Liverpool endte som bekendt med at vinde 3-1 og lægge en afstand på ni point til City. Alexander-Arnold fortæller dog, at der fortsat er lang vej til en titel, der kræver mange point at få.


Af Jonas Dalgård

14 kommentarer

Bluebold 21:29          
Lignede et klart straffe, indtil man så at der allerede var hands på inden Trent rørte den.
Herlig kamp :-)
KiksetIndspark 21:37          
Tåbeligt af Aguero at han ikke spiller videre, han havde alle muligheder for og prikke til bolden i stedet for og appellere for straffe.
Poor Scouser Tommy 21:43          
Ved første øjekast lignede det er klokkeklart straffespark. Stærkt dommerarbejde, hvis Silvas hånd på bolden forinden er grunden til, at den ikke bliver dømt. Jeg har ikke hørt forklaringen fra dommeren/VAR-rummet.
jho 21:45          
Tåbeligt af Aguero at han ikke spiller videre, han havde alle muligheder for og prikke til bolden i stedet for og appellere for straffe.
Enig i forhold til at spille i stedet for at brokke sig overdrevent.
Og det så især når det gælder forsvarsspillere, som til stadighed vifter vildt med armene når de mener at linjedommeren skal give offside.
Det er en dom, som gives af VAR, så ingen grund til at bruge kræfter på andet end at forsvare.
Sværdfisk 21:51          
Poor Scouser

Den officielle begrundelse er, at armen er uforsætlig, så VAR tillægger ikke Silvas arm æren, selvom den burde gøre det.

Ret beset burde der have været frispark til Liverpool. I stedet løb de så op og scorede efter enormt fumleri fra City-forsvaret.
Poor Scouser Tommy 22:09          
@ Sværdfisk

Ok, det gør (forklaringen på) afgørelsen noget mere kontroversiel.

Jeg troede ikke længere, der handlede om forsætligt/uforsætligt, men om armen er i en naturlig position. Det synes jeg egentlig, den er, og han kan jo ikke nå at trække den ind til kroppen. Men sådan som ´hands´ bliver dømt i dag, virker den oplagt. Jeg er så også meget uenig i regelsættet på det område, da jeg mener, spillere bliver straffet hårdt, for hvad der i mange tilfælde i værste fald kan beskrives som mild uagtsomhed.
Ålegunnar 22:16          
B.Silvas hånd på bolden gør intet ved beslutningen. Denne skal der ses bort fra da den ikke giver en oplagt scoringsmulighed og derfor blot er en fejl fra dommeren på banen og ikke VAR rummet. Derfor burde der være dømt straffe hvis det var en strafbar hånd Arnold havde. Hvilket de så ikke har vurderet.
Torsdag 14. november