Luk

Alexander J. tiltrukket af Michelsen og OB-stil

| Danmark | 2 kommentarer
Alexander J. tiltrukket af Michelsen og OB-stil
Foto: Getty Images

Infoboks

OB - AGF
Superligaen Grundspil (20/09)
bet365 2,30 3,30 3,00
NordicBet 2,39 3,35 2,95
Oddset 2,35 3,35 3,05

Alexander Juel Andersen ser frem til sine fire måneder i OB og fremhæver Jakob Michelsen og spillestilen som tiltrækkende. 

OB har mandag præsenteret rutinerede Alexander Juel Andersen på en kortvarig lejaftale med købsoption. 

Forsvarspilleren fremhæver cheftræneren og spillestilen som tiltrækkende. 

- Jeg har været i dialog med OB og har haft en rigtig fin snak med træner Jakob Michelsen. Det er en klub, som spiller den fodbold, som jeg godt kan lide, og jeg kan se mig selv på holdet.  

- Jeg har haft en god sæson i Vendsyssel, og nu vil jeg gerne fortsætte det spil her i OB. Jeg kan spille både i midten og som back, og nu er det så op til mig at bevise, at jeg kan begå mig her i klubben, siger Andersen til OB's hjemmeside og fortsætter: 

- Jeg har fået fire måneder, og det er de vilkår, der nu engang har været. Men det beviser bare, at jeg skal give den gas fra dag et. Det er en klub, der vil fremad og har ambitioner, der matcher mine, og jeg skifter blandt andet for at blive bedre. 

- Jeg har lagt masser af energi oppe nordpå, og nu skal jeg give den her, og jeg glæder mig bare til at komme i gang. 

Juel Andersen har været i Viborg, Randers, Horsens, AGF og Vendsyssel i karrieren. 


Af Mikael Blond
Fredag 20. september