Luk

Alexander Jakobsen skifter klub i Egypten

| 1. Division | 8 kommentarer

Infoboks

Smouha SC - Al-Ittihad
1. Division (25/10)
Oddset 2,45 2,80 2,95

Den 27-årige danske kantspiller Alexander Jakobsen skifter nedrykkede Wadi Degla ud med topholdet Smouha. Det bekræfter sidstnævnte på sin Twitter.

Det tidligere FCK-talent og den tidligere Viborg-spiller Alexander Jakobsen har siden 2020 spillet i egyptisk fodbold, og nu har han skiftet klub i det afrikanske land.

Således rykker han fra nedrykkede Wadi Degla til Smouha SC, der sidste sæson endte som nummer fire i den egyptiske liga.

Det bekræfter Smouha på sin Twitter.

Alexander Jakobsen nåede 15 kampe for Wadi Degla, og han scorede et enkelt mål for klubben.

Jakobsen var i sin ungdomstid forbi PSV, inden han tog til svensk fodbold i 2015. Siden har han spillet for klubber som Bodø/Glimt, Norrköping, Kalmar FF og Sarpsborg, men nu venter et nyt egyptisk eventyr altså.


Af Jonas Dalgård

8 kommentarer

Claus145 08:31          
Tillykke til Alexander. Jeg håber ikke, at han har sart mave
Afløseren 08:37          
Spøjs kommentar, men mon ikke han klarer den? Han er jo trods alt Dansk-Egypter.

OT: Jeg havde helt glemt ham. Hvor er det vildt at han kun er 27 jeg synes nærmest man hørte om ham for 15 år siden, men det passer selvfølgelig ikke.
Så vidt jeg husker blev han udråbt som "den danske Ronaldinho", grundet en sublim teknik. Det kastede også et skifte til PSV af sig da han blev 16 år.
Desværre har han aldrig lykkedes med at udfolde talentet, men det er da dejligt at han fortsat spiller fodbold på "topplan".
Mr_bum 08:38          
De der Danske Bank reklamer er fra 2007, så 15 år er ikke meget galt, Afløseren.
Afløseren 08:56          
Tak, mr. Bum for at redde en svigtende hukommelse. Jeg kunne slet ikke huske reklamerne for Danske Bank, men så giver det mere mening at jeg synes at have hørt om ham i midt/slut 00erne.
pendlermilton 09:32          
Og han er altså Egyptisk statsborger nu, da han gerne ville prøve at komme på det Egyptiske landshold, men det gik ikke helt som planlagt. Men han er nu stadigvæk en fantastisk boldspiller.
banalitet 09:49          
@Afløseren

https://www.youtube.com/watch?v=BMlGyCyyP4w her har du ham - "lille Ronaldinho" - nok også lige så meget pga. udseendet.

Derudover kunne han en dag være en spændende tilføjelse til RTD-akademiet i Egypten, når karrieren en dag slutter.
Claus145 11:43          
Afløseren. Har du været på ferie i landet? Tydeligvis ikke
Søndag 24. oktober