Alexander Munksgaard skal teste sine evner i den bedste kroatiske fodboldrække.
Det blev slået fast onsdag aften, da AGF meldte ud via sin hjemmeside, at den danske højre back skifter permanent til HNK Gorica.
Munksgaard har det seneste halve år spillet fodbold i Norge for Aalesunds, men den lejeaftale er nu afsluttet, og erstattet med et permanent skifte til Kroatien.
AGF's sportschef, Stig Inge Bjørnebye, sendte den 25-årige back afsted med disse ord:
- Munksgaard har været udlejet siden januar og har haft et fint forår i Norge, hvor han har fået nye impulser og prøvet sig selv af i andre omgivelser. Det var helt efter planen og det han eftersøgte.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Med et halvt år tilbage af sin aftale med AGF giver det rigtig god mening for både klubben og Alexander, at han nu fortsætter karrieren i HNK Gorica, siger den norske AGF-boss via klubbens hjemmeside og fortsætter:
- Alle i AGF ønsker Munksgaard alt det bedste med tak for en god tid i AGF, hvor han med over 100 kampe bag sig har en stor andel i de senere års gode sæsoner.
Munksgaard nåede mere præcist at spille 105 kampe i AGF-trøjen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
HNK Gorica
3F Superliga



































