Den brasilianske landsholdskeeper Alisson Becker er tilfreds med, hvordan VAR to gange omstødte hans røde kort i 1-1-kampen mod Ecuador torsdag aften.
Liverpool-keeperen, der vogter buret på det brasilianske landshold, er meget glad for VAR.
Det fortæller han, efter han i torsdagens kamp mod Ecuador to gange blev reddet fra udvisninger, fordi VAR omstødte dommerens dom.
Efter kampen var Ecuadors landstræner, Gustavo Alfaro, meget utilfreds med kendelserne, men her var Alisson anderledes tilfreds.
Ifølge Reuters sagde han følgende om VAR-situationerne.
- Jeg tror, at det er første gang, det er sket i fodboldens historie, siger han.
- Jeg synes, at jeg i begge situationer var helt normal i mine bevægelser, og jeg er glad for, at mine holdkammerater hjalp mig så meget ved at oplyse dommeren om det. Det viser bare endnu en gang, at det er vigtigt, at VAR bliver benyttet, siger han.
- Jeg er meget glad for VAR. Hvis det ikke eksisterede, var vi på unfair vis blevet straffet, siger han.
Brasilien har sikret VM-billeten til Qatar senere på året, men for Ecuadors vedkommende er den stadig ikke i hus, selvom de placerer sig på en tredjeplads i den sydamerikanske kvalifikationsgruppe.
De fire bedste hold booker en direkte adgang til slutrunden.
3 kommentarer