Luk

Alisson: Salah havde ikke sin selvtillid i Roma

| Premier League | 5 kommentarer

Infoboks

Liverpool - Watford
Premier League (14/12)
bet365 1,18 7,50 12,00
NordicBet 1,21 7,60 16,00
Oddset 1,18 7,00 14,00
YouBet 1,20 7,75 15,25

Alisson Becker fortæller, at Mohamed Salah har ændret sig meget, siden de to spillede en sæson sammen i Roma.

I sommeren 2016 kom brasilianske Alisson Becker til Roma fra Internacional i hjemlandet.

I den italienske hovedstad blev han holdkammerat med Mohamed Salah, som godt nok var en af Romas profiler, men egypteren leverede ikke ekstraordinært for romerne.

Siden dengang er der sket lidt. Mohamed Salah smuttede i 2017 til Liverpool og blev en kæmpestjerne, og året efter tog Alisson den samme tur.

De to gange, Alisson har fået Salah som holdkammerat, har været vidt forskellige.

- Den 'Mo', jeg fandt i Liverpool, var komplet anderledes end den, jeg mødte første gang i Roma, siger Alisson til France Football.

- Jeg talte ikke særlig godt engelsk, og han talte dårligt italiensk. Vi havde et godt forhold, men det var begrænset på grund af sprogbarrieren. Da jeg kom hertil, var han den første person, jeg kom tæt på.

- I Italien havde han den kvalitet og det potentiale, vi alle kender nu, men han havde ikke den selvtillid, som han har fundet frem her. Det hele har ændret sig. Han er vokset enormt og har lagt en ny dimension ned over sig, og det har den her klub meget med at gøre, siger Alisson.

Liverpool er nu godt på vej mod det engelske mesterskab. Onsdag aften venter lokalrivalen Everton.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Onsdag 11. december