Luk

Allan Sousa bankede Vejle til tops mod AaB

| 3F Superliga | 94 kommentarer

Infoboks

AaB - Vejle Boldklub 1-3
Superligaen Grundspil
12' 1-0 Frederik Børsting
30' 1-1 Allan Sousa
87' 1-2 Allan Sousa
90' 1-3 Saeid Ezatolahi

Allan Sousa scorede to mål, da Vejle slog AaB med 3-1 på udebane og spillede sig på førstepladsen i 3F Superligaen.

AaB tog mandag mod Vejle i 3F Superligaen på hjemmebane. Udeholdet Vejle kunne med en sejr spille sig på førstepladsen i tabellen, mens AaB kunne avancere til tredjepladsen med en sejr.

Hæsblæsende start

Hjemmeholdet AaB startede kampen bedst, og 11 minutter inde i opgøret kom de også foran. Jakob Ahlmann tryllede på baglinjen og sendte bolden ind til Frederik Børsting, der bankede bolden i mål og bragte AaB på 1-0.

Vejle reagerede med at skifte Kevin Yamga ud efter 20 minutter og sætte Tobias Mølgaard ind i stedet.

Vejle reagerede fint på AaB-scoringen og kom bedre med. Efter en halv times spil gav det pote, da Jacob Schoop sendte en bold ind til Allan Sousa, der hamrede bolden i nettet.

Målet blev i første gang annulleret for offside, men efter et VAR-gennemsyn blev målet givet alligevel, og Sousa havde udlignet til 1-1.

Ti minutter efter spillede Vejle efter næsten samme opskrift, da Wahid Faghir lagde bolden i mål efter gode kombinationer i AaB-feltet. Målet blev igen annulleret for offside, og denne gang fik dommen lov at stå.

Dermed gik de to hold til pause ved stillingen 1-1.

I starten af anden halvleg kom AaB igen godt ud af omklædningsrummet, og Iver Fossum havde en god hovedstødschance, som han ikke fik godt nok træf på.

Efter en god AaB-start på anden halvleg blev kampen mere lige og præget af dueller.

Vejle tog sejren til sidst

I det sidste kvarter blev det igen til en åben slagudveksling. Først kom Vejle tæt på efter et hjørnespark, hvor Jacob Rinne var ved at bokse bolden i eget net. Han slap dog med skrækken, da bolden blev reddet på stregen.

Kort efter havde Lucas Andersen en god afslutning på kanten af feltet, som blev reddet.

Med ti minutter tilbage af opgøret lavede Jores Okore to store fejl i AaB-feltet, og bolden endte hos en fri Lucas Jensen, der ikke fik scoret på den store chance.

Kort efter blev Vejle farlige på en kontra. Fra kanten af offside blev Allan Sousa spillet fri i feltet, og han sparkede sikkert Vejle på 2-1. Efter gennemtjek af VAR blev målet givet, og Vejle var tæt på sejren.

Til sidst i opgøret kom Vejle også på 3-1, da Saied Ezatolahi tog en flot dribletur og lukkede og slukkede med en scoring til 3-1, der blev kampens slutresultat.

Sejren sender Vejle på førstepladsen i 3F Superligaen med en bedre målscore, mens AaB fortsat er nummer syv.

Tegn et sæsonkortabonnement og se alle AaB?s hjemmekampe her


Af Johannes Skjøth

94 kommentarer

DaveEricGrohl 20:57          
Vi skal have spillet vores offensiv bedre sammen, det så ikke godt ud i dag, kudos til Vejle med en helt fortjent sejr. Oprykkergejsten ser ud til at fortsætte.

PS. vi bliver dog snydt for et straffespark der kunne have tippet kampen, helt heldige har vi ikke været med VAR indtil videre.
bruger 140690 20:57          
Vejle vinder Sl 20/21
Mitch Connor 20:58          
Stærkt, at VAR kan se en onside fra en elendig vinkel, men ikke en stempling på skinnebenet.

Derudover fortjent sejr. Vejle spillede på den måde, som AaB prøvede på.
Krans_K 20:58          
Den tabel kommer jo nok ikke til at holde sæsonen ud, men derfor kan man da alligevel næsten sidde og blive fugtig i øjenkrogen af at læse den...
anders.hede 20:59          
Okay, det var sgu blæret det sidste mål. Respekt
Plæneklipperen 20:59          
Er glad for vi mødte Vejle i første runde :-) AaB er lidt svingende synes jeg, er de på vej op eller ned? Hvad sige AaB´s fans..
YouKnowIt 20:59          
Det er vel fair nok, at vi taber i dag, når man ikke selv gider score på sine chancer, samtidig med at man forærer gaver i defensiven.

Jeg tillader mig dog at være lidt ærgerlig over, at VAR ikke bruger lige så lang tid på mulige straffespark, som de gør på mulige offsides. Det kostede i hvert fald AaB ét - måske to -straffespark i dag.

Og jeg bliver bare aldrig tryg med Okore i det forsvar. I dag er han tæt på at koste to mål på egen hånd, ligesom der også gerne kommer én eller to graverende opspilsfejl fra ham, og i dag var ingen undtagelse.

Tillykke til Vejle med sejren. Det kan godt blive en rigtig god sæson for dem - de spiller ganske fin fodbold.
Mandag 30. november