LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Amankwaa: Er ved at have de sidste procenter

| Superligaen | 3 kommentarer
Frustreret Riddersholm forstår ingenting af bortvisning: 'Der bør være højere til loftet!'
Kluddemål, Kurzawa-kasse og komisk saksespark: Se allene målene fra FCM's sejr over SønderjyskE
Hånd på i feltet i 94. minut - skal der fløjtes straffe mod Midtjylland her?
Frank Onyeka med fræk detalje: Bringer FC Midtjylland foran med sjovt saksespark
Kurzawa udligner for Midtjylland – Balance i regnskabet på heden
Amankwaa: Er ved at have de sidste procenter
Foto: Getty Images

SønderjyskE-målscorer Danny Amankwaa føler, at han er ved at være i form igen efter et ophold i Skotland uden særlig meget spilletid.

Danny Amankwaa kom på måltavlen for SønderjyskE, de de søndag slog Esbjerg med 3-1 i Superligaen.

Amankwaa kom til SønderjyskE i vinterpausen fra et mindre succesfuldt ophold i skotske Hearts, og han føler, at formen er ved at være der.

- Jeg har selvfølgelig lige manglet de sidste procenter, fordi jeg ikke har spillet så meget. Det, føler jeg, stille og roligt er ved at komme nu, siger Amankwaa.

- Banerne hjælper heller ikke på det, for jeg kan jo godt lide at have bolden, og så er det ikke helt optimalt.

25-årige Amankwaa er blot startet inde én gang for SønderjyskE, og han glædede sig derfor ekstra over sit mål.

- Det er meget vigtigt på et hold at have gode indskiftere, for nogle gange rammer man ikke dagen, og så er det godt at have nogen på bænken, som man kan sætte ind. Det er altid dejligt for en indskifter at afgøre kampen.

Dominerede mod Esbjerg
Danny Amankwaa mener, at SønderjyskE havde godt styr på Esbjerg i søndagens kamp, der betød lidt ekstra for dem på lægterne.

- Vi dominerede fra første minut og fik også scoret et mål. Så kom de på 1-1 på et rigtig flot mål af Carlo (Holse, red.), men vi havde stadig utrolig mange chancer, siger Amankwaa.

- Det var en derbykamp, så det var vigtigt for vores fans, og derfor er vi også utroligt glade for at vinde.

- Der var ekstra stemning og tænding på. Til sidst var der ved at komme lidt slagsmål, og det er fedt med sådan nogle kampe. Jeg kunne godt mærke, at de andre var mere tændte på den her kamp.

SønderjyskE tænker ikke på at indhente AC Horsens over dem, men på at holde de tre hold under sig i sidste runde.

- Vi har fokus på de tre hold under os. Vi fik ikke en særlig god start, så vi tænker kun på os selv og tager en kamp ad gangen. Så må vi se, hvor det ender, siger Amankwaa.

SønderjyskE møder FC Midtjylland på udebane i sidste grundspilsrunde.

Magnus Winterskov / sara@bold.dk

Se Copa del Rey-Finalen, Barcelona - Valencia Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Sara Margren
Onsdag 22. maj