Luk

Amankwaa strålede: Kan godt se mig i Hobro

| 1. Division | 3 kommentarer

Infoboks

Danny Amankwaa viser sig frem i Hobro og kan godt se sig selv i den nordjyske klub. Hobro er et meget godt sted for offensive spillere, der måske er gået lidt i stå, siger han til Nordjyske.

Det tidligere FC København-talent Danny Amankwaa har prøvetrænet i Randers og AC Horsens, uden det har resulteret i en aftale, og nu er turen kommet til Hobro.

Den 26-årige offensivspiller gjorde god figur i tirsdagens reserveholdskamp mod AaB, hvor han scorede to kasser, og han kan godt se sig selv skrive kontrakt med Hobro.

Det fortæller Amankwaa til Nordjyske.

- Hobro og jeg er blevet enige om at se hinanden lidt an, så jeg trænede med søndag og spillede den her kamp. Så tager vi en snak her bagefter om, hvad der videre skal ske

- Jeg kunne godt se mig selv spille for Hobro i 1. division, for det er på tide, jeg kommer i gang igen og får spillet nogle kampe. Jeg tror, Hobro er et meget godt sted for offensive spillere, der måske er gået lidt i stå, siger Amankwaa til Nordjyske.

Danny Amankwaa har været uden klub, siden han i januar havde kontraktudløb i SønderjyskE.


Af Martin Schmidt
Lørdag 5. december
Fredag 4. december