Luk

Ambitiøs Salah: Vil vinde CL og PL samme år

| Liverpool | 2 kommentarer

Infoboks

Tottenham - Liverpool
Premier League (28/01)
Oddset 3,15 3,60 2,20
bet365 3,20 3,60 2,20

Mohamed Salah er en ambitiøs mand, som har planer om at vinde både Champions League og Premier League med Liverpool i en og samme sæson.

I sidste sæson vandt Liverpool langt om længe Premier League, mens det i 2019 blev til triumf i Champions League - begge gange med Mo Salah som hovedperson.

De præstationer har egypteren tænkt sig at prøve at toppe ved at vinde begge turneringer i en og samme sæson, siger han ifølge mediet AS.

- Det er vigtigt at modtage individuel hæder, men jeg siger altid, at det kommer i første række at vinde Premier League- og Champions League-titler med holdet, siger Salah.

Liverpool-kanten blev også spurgt ind til noget af den kritik, han har modtaget, selvom han ligger godt til på topscorerlisterne.

- Der vil altid være kritik. De vil sige, du er god til det ene, men knap så god til det andet. Man må bare blive ved og gøre det, man skal. Jeg er stolt over, hvad jeg har opnået med Liverpool, siger Mo Salah.

Liverpool møder onsdag aften Atalanta i Champions League, hvor de engelske mestre kan sikre sig videre avancement med en sejr.


Af Christian Ambæk
Tirsdag 26. januar
Mandag 25. januar