1. Division -Amerikansk FC Helsingør-vikar får fast aftale
2019-06-08 14:05:34
Foto: Getty Images

Amerikansk FC Helsingør-vikar får fast aftale

FC Helsingør har besluttet at give cheftræner-vikar Omid Namazi en permanent kontrakt for den kommende sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Omid Namazi overtog tøjlerne, da FC Helsingør i april fyrede Peter Feher, og nu har han underskrevet en permanent aftale som cheftræner i 2. divisionsklubben.

Amerikaneren blev hentet ind i klubben af den n ye ejer Jordan Gardner. I starten var han chefscout i USA, men nu bliver han altså cheftræner.

- Vi er begejstrede for, at det er lykkedes os at sikre os Omid Namazi for klubben i 2019/20-sæsonen. Omid er en fremragende tilføjelse til FC Helsingør-familien og det projekt vi er ved at bygge op, siger Jordan Gardner i en pressemeddelelse.

- Vi var klar over, at der skal et helt specielt sæt værktøjer hos en cheftræner til styre klubben ind i fremtiden, og Omid har det hele.

- Han har et fremragende CV, når det handler om at udvikle unge talenter, og han har omfattende erfaring med at lede og evaluere professionelle fodboldspillere og -hold, siger Jordan Gardner.

Omid Namazi har en fortid som landstræner for USA's U20- og U18-landshold, og han har været cheftræner i iranske Zob Ahan.

Brian O’Donnell bliver assistent til Omid Namazi.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce