Det var ganske bemærkelsesværdigt, at både 18-årige Isak Bergmann Johannesson og 19-årige Akinkunmi Amoo ikke var med i kamptruppen, da FC København indledte foråret mod OB søndag.
De to er de seneste to transfervinduers dyreste tilgange i FC København, og efter kampen forklarede cheftræner Jess Thorup, at begge spillere har efterslæb fra opstarten, ligesom begge er en del af en skarp konkurrence.
FCK-profilen Rasmus Falk tror på, at der nok skal blive brug for de to spillere, og selv om de nok gerne vil spille, er der meget at hente i FCK's træningsmiljø, mener Falk.
- Isak har gjort det rigtig, rigtig fint, og han ser bedre og bedre ud og tager skridt. Lige nu er der konkurrence, og det har der været alle de år, hvor vi har været bedst. Det skal give noget til alle, og så kan det godt være, men godt gad at spille flere minutter.
- Men vi har også et godt miljø, hvor træningen giver meget, og så er jeg sikker på, at vi nu og på sigt skal være med i flere europæiske turneringer og deltage i det, så der bliver brug for alle, siger Falk og tilføjer om Amoo, der kom til fra Hammarby for nylig.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det bliver også spændende at se Amoo, som har gjort det rigtig godt i Hammarby, og hvor mange skridt, han kan tage.
Amoo kom til FCK denne vinter og har altså debuten til gode endnu, mens Johanesson er noteret for 15 kampe, to mål og tre oplæg efter sit skifte på sommertransfervinduets sidste dag.
FCK vandt åbneren med 2-0 over OB og er nyt tophold i 3F Superligaen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga






































