Luk

Ander Herrera vil hjem til Zaragoza

| Ligue 1 | 2 kommentarer

Infoboks

UD Ibiza - Zaragoza
Segunda División (31/01)
Oddset 2,10 3,15 3,60
bet365 2,10 3,10 3,75

Ander Herrera vil gerne hjem til Spanien på et tidspunkt, men han vil til Real Zaragoza og ikke Athletic Club.

Efter flere år og et stort gennembrud i Atheltic Club forlod Ander Herrera Spanien i sommeren 2014, og efterfølgende blev han en stor publikumsfavorit i Manchester United.

Nu er han rykket videre til Paris Saint-Germain, men han drømmer om at vende hjem til Spanien – men ikke Athletic Club. Hjertet bløder nemlig for Real Zaragoza, som var hans første klub.

- Jeg var utrolig glad i Bilbao, men jeg er Zaragoza-fan, og det har jeg aldrig lagt skjul på. Mit håb er at nyde min tid i Paris og vinde titler med PSG, inden jeg en dag kan vende hjem til Zaragoza, siger Herrera til Marca.

- Jeg har været ekstemt heldig at spille for Athletic, og jeg nød klubbens filosofi, men mit håb er at komme hjem til den klub, jeg er fan af, og det er Zaragoza. Siden jeg var lille har jeg været medlem af klubben og er det stadig – og det bliver jeg ved med at være resten af mit liv.

- Det betyder ikke, at jeg ikke forsøgte at forsvare og repræsentere de andre klubber, jeg har været i, som om jeg var fan, men mit hold er Zaragoza, siger Ander Herrera.

Ander Herrera har kontrakt i PSG til sommeren 2024.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Fredag 28. januar