Luk

Anders Dreyer indskiftet i ny skotsk nedtur

| Premiership | 7 kommentarer
Anders Dreyer indskiftet i ny skotsk nedtur
Foto: Getty Images

Danske Anders Dreyer fik de sidste 25 minutter på banen for St. Mirren, der onsdag aften tabte 0-1 til St. Johnstone og derfor fortsat ligger sidst i den skotske Premiership.

Den eneste kamp på programmet onsdag var i Skotland, hvor Anders Dreyer og St. Mirren skulle forsøge at hente tiltrængte point imod St. Johnstone på udebane.

Danskeren måtte dog starte på bænken, og herfra kunne han se holdkammeraten Simeon Jackson misbruge et straffespark efter otte minutter.

Fem minutter senere gik det galt i den anden ende, da Chris Kane sendte hjemmeholdet foran 1-0.

Midtvejs i anden halvleg blev Anders Dreyer skiftet på banen, men der blev ikke scoret yderligere, og derfor tabte St. Mirren 0-1 i udekampen.

Det betyder, at Dreyer og co. fortsat ligger sidst i den skotske Premiership med 17 point efter 30 runder.

Anders Dreyer er udlejet til den skotske klub fra Premier League-klubben Brighton.

Se Superliga, Europa League og landsholdet Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Martin Schmidt

7 kommentarer

MartinHerold 22:48          
Hvis han ikke spiller fast i den skotske liga, kunne han vel lige så godt være blevet i Superligaen.
Men bagklogskab er selvfølgelig nemt.
Vestejyde2345 23:06          
Han har lige spillet med u21
Socialistens 23:24          
Ja, han skal starte næste gang og sæsonen ud ... alt andet vil være utroligt lidt imponerende.
Et skotsk bundhold er ikke bedre end et dansk af samme slags, nok nærmere dårligere.
MesutCazorla 23:49          
Inden man lader sig forarge, så bør man måske lige researche hans situation lidt, hvilket ikke tager lang tid. Siden han kom til klubben, har de spillet otte kampe, hvoraf han har deltaget i syv og startet de fem. Når nu han så ikke startede inde igår, så kan det jo blandt andet skyldes, at han startede inde for Danmark u21 søndag aften mod Frankrig, og måske først er vendt tilbage til Skotland engang hen ad mandagen, og dermed formentlig kun har trænet tirsdag.
MartinHerold 02:43          
Ja, det er også rigtigt nemt at være den smarteste, når man bruger logik og fingerspidsfornuft, Mesut.

Ikke helt fair ;)
Wuhaa 07:10          
Jeg ved godt at englænderne kender den skotske liga meget bedre end superligaen, men helt reelt - så kunne de vel lige så godt have udlejet ham til superligaen i stedet? Jeg vil vove at påstå at niveauet er højere her end den er i Skotland i dag.

Uanset, så var aftalen at han i næste sæson vil kunne spille med førsteholdet i Brighton. Det bliver sgu spændende at følge!
Dølle1924 09:16          
Wuhaa

De kunne sagtens have lejet ham ud til Superligaen, men Dreyer ville ikke hjem. Vi har efterhånden set en del danske spillere komme hjem efter et år eller to pga hjemve, modgang, manglende spilletid osv, så synes det er forfriskende at se en ung spiller, som er stålsat på at slå igennem i udlandet.
Torsdag 20. juni
Onsdag 19. juni