LeoVegas.dk bold.dk Bethard Casino24

Anders Randrup skifter Horsens ud med FCV

| Superligaen | 21 kommentarer
Anders Randrup skifter Horsens ud med FCV
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk
Anders Randrup har fået ophævet sin kontrakt i AC Horsens og fortsætter sin karriere i Superligaklubben FC Vestsjælland.

AC Horsens og Anders Randrup er blevet enige om at rive kontrakten i stykker efter kun et år i den jyske klub. Den 25-årige back rykker østpå og fortsætter sin karriere i Superligaklubben FC Vestsjælland. Det meddeler AC Horsens på deres hjemmeside.

Randrup glæder sig til et nyt eventyr i Danmarks bedste række og takker Horsens for en god tid.

- Udgangspunktet for min aftale med AC Horsens sidste sommer var, at vi skulle sikre os oprykning til Superligaen, det glippede desværre og det er jeg ligesom resten af klubben rigtig ærgerlig over ikke skete, nu har jeg fået muligheden for at fortsætte i en ny klub, der spiller i Superligaen, hvilket jeg naturligvis glæder mig til, siger Randrup i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Jeg har på trods af den missede oprykning haft et fantastisk år i AC Horsens og er glad for, at jeg i klubben og på holdet fik min karriere på rette spor igen, og jeg vil altid tænke tilbage på AC Horsens som en god klub med styr på sagerne og nogle dedikerede mennesker i alle led i klubbens organisation.

Anders Randrup har skrevet under på en to-årig kontrakt. Han har tidligere optrådt for Brøndby inden turen gik til Horsens og nu tilbage til Sjælland, hvor den igen står på Superligabold for den tidligere landsholdsspiller.

Stream AC Horsens – OB på Eurosport Player
Advertisement

Af Daniel Stolzenbach Jensen
Fredag 15. februar