Luk

Andreas Albers får ny aftale i 2. Bundesliga

| 2. Bundesliga | 2 kommentarer

Infoboks

Andreas Albers har forlænget sin aftale med 2. Bundesliga-klubben Jahn Regensburg, hvor han har spillet siden sommeren 2019.

30-årige Andreas Albers skiftede i sommeren 2019 Viborg ud med Jahn Regensburg i 2. Bundesliga.

Her scorede han i den forgangne sæson otte kasser og lavede seks oplæg, og det har bidraget til, at parterne nu har indgået en toårig kontraktforlængelse.

Det oplyser Jahn Regensburg på sin hjemmeside.

- For et år siden var navnet Andreas Albers en blank tavle i tysk fodbold, og det ser noget anderledes ud et år senere. Andreas havde en fantastisk start i klubben, og har udviklet sig rigtig godt sportsligt, siger sportschef Christian Keller og fortsætter:

- Den udvikling er ikke slut endnu, og nu da Andreas kan starte sin anden sæson uden at skulle ændre noget, forventer vi, at hans præstationer bliver endnu mere stabile på banen.

Christian Keller fortæller, at han glæder sig over det fremtidige samarbejde.


Af Jonas Dalgård
Søndag 9. august