Luk

Andreas Baes forlænger i Brønshøj

| 2. Division | 8 kommentarer
Andreas Baes forlænger i Brønshøj
Foto: Brønshøj Boldklub

Brønshøj har netop forlænget aftalen med 25-årige Andreas Baes, så midtbanespilleren nu har papir til sommeren 2020.

Midtbanespilleren Andreas Baes havde oprindeligt kontraktudløb i Brønshøj denne sommer, men nu er parterne blevet enige om at forlænge samarbejdet.

Brønshøj oplyser, at Baes har sat sin signatur på en aftale, der gælder frem til sommeren 2020, og det glæder sportschef Thomas Ibsen.

- Jeg er super glad for, at Baes har sagt ja til at fortsætte i BB. Han er en fantastisk spiller, som altid yder 100 procent både til kamp og træning, siger Thomas Ibsen til klubbens hjemmeside.

- På trods af en længere skadesperiode i efteråret nåede han at bevise, hvor vigtig han er for holdet. Han er helt klart en af nøglespillerne på det nuværende BB-hold og vil også være det på fremtidens BB-hold.

Midtbanespilleren selv glæder sig også over forlængelsen.

- Jeg var aldrig i tvivl om, at jeg skulle fortsætte hos hvepsene. Jeg er glad for at være tilbage efter min skade og er så klar på resten af sæsonen og næste sæson, siger Andreas Baes.

Andreas Baes, der spillede ungdomsfodbold i FC København, kom til Brønshøj fra Næstved for snart et år siden.

Se Superliga, Europa League og landsholdet Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Martin Schmidt

8 kommentarer

Frakørsel 1 17:18          
Fucking good news som jeg ikke havde set komme...
- På trods af en længere skadesperiode i efteråret nåede han at bevise, hvor vigtig han er for holdet. Han er helt klart en af nøglespillerne på det nuværende BB-hold...
Ja for satan
chemnitz1 17:29          
Rigtig god nyhed. Næste drenge på kontoret bør være Buch og Holse!
Hvepsebørge med rå løg 17:43          
Det er godt.
Nu skal vi bare se at få tilhængere på kontrakt også, så skal det nok gå alt sammen.
øl og pølse 18:10          
Dejlig nyhed sådan en fredag aften. Har hele tiden sagt at vi skal spille et ungt ambitiøst hold sammen mhb. på næste sæson. Er dog alvorligt bange for at Buch og Holse bliver nappet af større fisk i søen. De er begge meget unge og har ubetinget højere niveau på sigt. Men man kan da håbe. Ville iøvrigt og gerne se forlængelse med Iljazovski og Lizzau. Og få så ryddet op i hele den gamle garde. Der skal et generationsskifte til. Dog ville jeg beholde Kevin og Richter.
TheBBman 18:57          
Øl og pølse: så du vil gerne af med Jamil eller ?? Jeg synes da bestemt det hold vi har nu, hele vejen rundt er meget stærke... vores problem har været at vi har været ekstrem hårdt ramt af skader specielt her i oprykningsspillet har vi vel ikke stillet med det samme hold to gange i træk.. og hold som har spillere som Jamil, Richter, Tranberg, Buch, Quist, Lars Emil, Magnussen skadet samt Lassen og Lissau væk i længere tid skal godt nok have en monster bred trup for at spille med i toppen... tror på at et skadesfrit hold som i år så burde vi komme helt op og lege med i de sjove pladsen...

Med hvad med Michael Winther, har han forlænget ?
Alan Lee 04:02          
Nogle stærke rygter går på Buch til Hvidovre...
VIF1974 07:34          
Et vilkår. Pengene - uanset hvor små de må være - driver værket. Også i de lavere divisioner...
Torsdag 27. juni
Onsdag 26. juni