LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Andreas L. om fremtid: Er åben for det meste

| Urvalsdeild | 0 kommentarer
Andreas L. om fremtid: Er åben for det meste
Foto: Getty Images
Målmanden Andreas Larsens kontrakt med islandske Vikingur Reykjavik udløber til nytår, og med hensyn til fremtiden holder han alle muligheder åbne.

Den tidligere Lyngby-målmand Andreas Larsen ved ikke, hvad fremtiden bringer efter nytår.

Her udløber den 28-årige målmands kontrakt med islandske Vikingur Reykjavik, og han er endnu ikke sikker på, hvor han skal spille i det nye år.

- Jeg er selvfølgelig i dialog med min nuværende klub, men jeg er åben for det meste, også hvis der skulle dukke noget interessant op i Danmark. Det er jeg helt klart også åben over for, siger Andreas Larsen til bold.dk.

- På nuværende tidspunkt er der ikke noget, der er blevet besluttet.

Andreas Larsen har haft fin personlig succes, siden han i maj blev solgt fra Lyngby til den islandske klub. Han har nemlig været fast mand på Vikingurs holdkort og blev kåret til sæsonens spiller af holdkammeraterne.

Holder du din islandske klub lidt hen og ser, hvad der byder sig til hen ad vejen, eller hvad er din strategi?

- Det er begrænset, hvor lang tid man kan holde klubberne hen. Vi er næsten lige gået på ferie, og så kan jeg forestille mig, at vi inden for ikke så lang tid begynder at snakke og indgå nogle forhandlinger.

Men fremtiden kan også ligge et helt andet sted.

- Jeg er åben for det hele. Det kan sagtens blive en ny klub på Island, det kan også blive en anden klub i et andet land - også i Danmark, siger Andreas Larsen.

Den islandske turnering er allerede stoppet, og den nye sæson starter først til foråret.

Andreas Larsen går derfor med nogle tanker om at undersøge muligheden for at få lov til at holde sig i gang i en dansk klub i den kommende tid.

anton@bold.dk

Se Premier League, Superliga og Europa League   Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Anton Græsdal Maajen

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Tirsdag 18. december
Mandag 17. december