Luk

Anfører forlader Stoke efter 14 år: USA kalder

| Championship | 12 kommentarer

Infoboks

Stoke - Swansea
Championship (03/03)
Oddset 2,40 3,00 3,10
bet365 2,40 3,20 3,10

Ryan Shawcross har efter gensidig aftale fået kontrakten i Stoke ophævet efter 14 års samarbejde, og han skal nu til USA, oplyser klubben.

Championship-klubben Stoke siger fredag farvel til en markant figur.

Deres 33-årige anfører Ryan Shawcross har fået ophævet sin kontrakt efter gensidig aftale for at søge nye udfordringer i USA, oplyser Stoke.

Shawcross har spillet i Stoke de seneste 14 år, hvor det er blevet til 453 kampe og 25 mål, hvoraf 317 optrædener har været i Premier League.

I denne sæson har Ryan Shawcross døjet med både en skade og coronavirus, og derfor er det blot blevet til tre kampe for Stoke.

- Han har været en enestående rollemodel, både på og uden for banen. Han har altid været hårdtarbejdende, dedikeret og loyal, siger direktør Tony Scholes.

- Ryans bidrag til klubben i løbet af de seneste 14 år kan ganske enkelt ikke overdrives. Hans utrolige lederskab og stabilitet har gjort ham til en talisman for os.

Shawcross kom til Stoke fra Manchester United i 2007, og han har været anfører siden starten af 2010/2011-sæsonen.


Af Sara Margren
Lørdag 27. februar