Luk

Anfører Højbjerg: Jeg har nået et nyt niveau

| Premier League | 0 kommentarer

Infoboks

Pierre-Emile Højbjerg er glad for sin udvikling i Southampton og mener selv, at han har nået et nyt niveau.

24-årige Pierre-Emile Højbjerg har udviklet sig til nøglespiller og anfører i Premier League-klubben Southampton.

Og landsholdspilleren ser positivt på sin udvikling på de fleste områder.

- Jeg synes, jeg har udviklet mig på mange punkter. Fysisk, mentalt, teknisk, min omgang med bolden og mange andre ting.

- Jeg har taget mit spil op til et nyt niveau. Jeg er selv glad for, at jeg er blevet mere spildominerende, siger Højbjerg til TV3 Sport Live og fortsætter:

- Det eneste, der ærger mig lidt, er, at jeg ikke har fået scoret eller ikke har været målfarlig nok.

- Jeg har skudt på mål mange gange, så det kan jeg ikke brokke mig over, men på mange parametre har jeg løftet mit spil og taget de skridt, som jeg selv og klubben håbede på.

Højbjerg og Southampton ligger nummer 14 i Premier League.


Af Mikael Blond
Fredag 29. maj
Torsdag 28. maj