OB meddelte fredag, at Ryan Johnson Laursen, Mikkel Hyllegaard, Tarik Ibrahimagic og klubbens anfører Jens Jakob Thomasen ikke fortsætter i klubben til sommer.
Alle fire spillere har kontraktudløb, og klubben kommer ikke til at forlænge aftalerne med nogle af spillerne.
I OB’s pressemeddelelse lød det, at spillerne ikke ville blive tilbudt en kontraktforlængelse.
bold.dk har talt med Jens Jakob Thomasen, som kan fortælle, det det for hans eget vedkommende hele tiden har været aftalen, at midtbanespilleren skulle videre til sommer.
- For mig er det ingen overraskelse. Det er helt efter den aftale, jeg har lavet med Jesper Hansen i sin tid. Aftalen var, da det skulle være min sidste kontrakt med klubben. Derfor er det egentlig helt oplagt, at vi står til at skilles nu.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det faktum, at nyheden er kommet ud, ændrer intet for mig. Alt er som sagt, som det hele tiden har været planlagt.
Anføreren forklarer videre, at man i sin tid havde håbet på et salg i løbet af kontraktperioden, men det kom aldrig til at ske.
- Det er klart, at vi i sin tid havde håbet på, at vi havde præsteret bedre, så det kunne ende i et salg til klubben, men det blev det desværre ikke.
- Vi har ikke snakket om en forlængelse i løbet af sæsonen, det har været helt udelukket. Det var som sagt en del af aftalen.
- Der er intet ondt blod mellem mig og klubben, jeg er motiveret til at hjælpe i resten af sæsonen. Der har været helt klare linjer, så jeg er ikke overrasket over klubbens udmelding.
Thomasen har spillet hele sin karriere i OB, og derfor ærgrer det ham, at det aldrig blev til et salg, som kunne have givet klubben en transfersum.
- Det er jo, hvad det er. Hvis det rigtige tilbud havde været der, så havde de sendt mig afsted. Det var desværre ikke tilfældet, og så har de haft værdi i at have mig i klubben.
- Men jeg havde da håbet det, for det havde været en fed historie. Det lå jo også lidt i aftalen, da jeg skrev en lang kontrakt med klubben.
25-årige Jens Jakob Thomasen har spillet 185 kampe for OB, han debuterede tilbage i 2015 i mod Esbjerg. Han har været anfører i Odense siden i sommer.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

OB
3F Superliga


































