Luk

Anføreren sendte Kolding op på tredjepladsen

| NordicBet Liga | 19 kommentarer

To mål af Kolding-anfører Rune Nautrup, da Nykøbing FC fredag aften blev nedlagt med 3-1 i 1. division.

Koldings oprykkere til 1. division har fået en lovende sæsonstart, og fredag aften kunne de tage et stort skridt mod toppen af rækken, da de tog imod Nykøbing FC.

Det startede forrygende for jyderne, for allerede efter fire minutter lå bolden i rusen.

Et hjørnespark fra Sebastian Sommer landede for fødderne af en Kolding-spiller, som fik sit forsøg blokeret, inden Morten Ohlsen Hansen udnyttede riposten til at bringe hjemmeholdet på 1-0.

Det blev bare bedre for Kolding, som efter 35 minutter satte endnu et mål på tavlen. Igen var Sebastian Sommer på spil på kanten, og hans indlæg fandt anfører Rune Nautrup, som fra en position i feltet kunne udplacere Nykøbing-keeperen med et hovedstød til 2-0.

Sommer kunne lige efter pausen notere sig for endnu en assist, da han lagde en aflevering ind foran mål, hvor Nautrup med sit andet mål gjorde det til 3-0.

Nykøbing reducerede med et kvarter igen, da Mathias Kristensen steg højest og headede et indlæg i kassen bag Kolding-kepperen til 3-1.

Nærmere et brugtbart resultat kom udeholdet dog ikke. Det endte 3-1 til Kolding, som med de tre point rykker forbi Viborg og tager en foreløbig tredjeplads i 1. division. 


Af Thor Carlskov

19 kommentarer

Nightmaremoon99 20:23          
Vigtig sejr under virkelige svære betingelser fantastisk arbejdsindsats og fuldt fortjent
Hugo Hugorm 20:28          
Nu går den altså ikke mere....
Den der håbløse naive offensive taktik spiller fallit igen og igen og igen, så længe defensiven ikke eksisterer...
Og det kan NFC åbenbart ikke få på plads.
Den er gennemskuet for længst, og får os tættere og tættere på 2. Division

NY seriøs taktik, eller helt nyt træner-team og ledelse er påkrævet !
Der skal ske noget NU !!
Bugen 20:32          
Jamen dog! ... atter tre point til Kolding... og Rune i hopla!.... flot spillet i øvrigt under så svære betingelser!
lukas23 20:34          
Flot kamp af Kolding, men gal hvor var de forhold elendige. Den kamp synes jeg man burde have aflyst, men fuldt fortjent sejr alligevel.
Lifetec 20:40          
Tillykke til Kolding. Fuldt fortjent sejr.

Jeg er tilhænger af, at man spiller under alle vejrforhold. Så må man bare tilpasse sig. Det var Kolding dygtige og heldige med i dag. Godt hjulpet på vej af vores elendige forsvar, som slet ikke er 1. division værdigt!

Når det så er sagt, så kan man måske undre sig over linjen hos DBU. Overordnet set ønsker man sig en perfekt nulfejls kampafvikling. Man spiller en hel kamp om, fordi der sker en dommerfejl i overtiden, og man stiller urimeligt store krav til stadionfaciliteter. Nykøbing måtte f.eks. rykke en kamp til Slagelse fordi græstæppet ikke var i orden i Nykøbing og kunstgræsbanen kunne ikke accepteres. Alligevel gennemfører man en kamp under disse forhold.....
Mac2907 20:41          
Tja, NFC taber til det, i særklasse, svagest spillende hold med bolden i divisionen. Men ok, de var effektive i aftenens vandpolokamp. KIF-træner skal vist lige kvitterer for deres held og så har de vist også fået mere end visket deres, i følge ham, tvivlsomme nederlag væk nede på Falster. Alt gik deres vej i aften, selv manden med ny rekord i begået frispark (Nautrup) slap helt horribelt og helt komisk for gult (gentagende gange - forseelser ). Tillykke til KIF - i aftens rendyrket Norsk Drillo-style.....
viscadepor 20:54          
Hold da kæft... Hvor ondt i røven kan man lige have? Tilsyneladende ret meget, demonstrerer mac2907 så fint her. Vor herre til hest, slap dog af.
Lørdag 19. oktober
Fredag 18. oktober