LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Angstprovokeret Albech har trukket stikket

| International | 3 kommentarer
Highlights: Imponerende Vendsyssel overrumplede FCK p hjemmebane
Highlights: Randers slog Vendsyssel sikkert med to flotte ml
Highlights: Sultne Hobro p pointjagt i Vendsyssel, men det blev kun til et enkelt
Angstprovokeret Albech har trukket stikket
Foto: Sarpsborg 08

Infoboks

FC Sydvest - Skive
2. Division Gruppe 1 (20/10)
bet365 8,00 4,50 1,35
NordicBet 7,85 4,70 1,34
Oddset 7,65 4,60 1,35

Stream Chelsea - Manchester United 

Kom i gang nu på Eurosport Player

Advertisement
Fodboldverdenen er en angsprovokerende størrelse, mener Andreas Albech, som på grund af en korsbåndsskade lige nu har sat karrieren på standby. Den ugentlige angst for at sidde på bænken savner han ikke.

For mindre end et år siden stod Andreas Albech på skamlen og fik en bronzemedalje om halsen efter en flot sæson med norske Sarpsborg.

Personligt var efterårssæsonen ikke prangende for Albech, og han forlod derfor klubben for at få spilletid andetsteds. Det krævede tid at finde en ny klub, men han fik til sidst kontrakt i Vendsyssel FF i den danske 1. division - men her gik det galt med det samme.

I en træning kom han galt af sted, og lægens dom var hård - korsbåndet var revet over. Derfor spillede han ikke i Vendsyssel i hele foråret. Nu er 26-årige Albech flyttet hjem til Sjælland, og fodbold tænker han ikke meget på.

- Jeg har trukket stikket, siger Andreas Albech til bold.dk og fortæller, at han er blevet ansat som risikoanalytiker i Danske Bank, hvilket han er rigtig glad for.

Stikket er dog ikke helt trukket. Albech arbejder benhårdt på at genvinde styrken i knæet, men han er kun omtrent halvvejs i genoptræningen, og derfor har han skubbet fodbold i baggrunden.

- Jeg tænker ærlig talt ikke ret meget på det, siger Andreas Albech og forsøger at sætte et par ord på det seneste år i karrieren.

- Det er fodbold i en nøddeskal. Det er højt at flyve og dybt at falde. Det er en ubarmhjertig verden. I 2014 var jeg også korsbåndsskadet, men derefter gik der to år, fra jeg spillede i Skive, til jeg vandt bronze i Norge. Det var fuldstændig surrealistisk, siger Andreas Albech.

Stolt af præstationerne
Nu 26-årige Albech indledte karrieren langt nede i rækkerne, men i 2014 fik han kontrakt i Skive IK. I 2016 forlod han Skive til fordel for islandske Valur, og i januar 2017 rykkede han til Norge, hvor det altså blev rigtig professionel fodbold.

Dermed har han på få år oplevet store kontraster i fodboldverdenen, og det har givet ham perspektiv på livet.

- Jeg er sindssygt glad og stolt over det, jeg har opnået. Jeg har kæmpet mig fra Serie 3 til en bronzemedalje i Norge. Men der er fandme meget mere i livet end fodbold, og det opdager man bare først, når man er ude på den anden side, som jeg er nu.

Defensivspilleren tror på, at han ville være Superliga-spiller på nuværende tidspunkt, hvis det ikke havde været for skaden - men han har svært ved at forestille sig, at han af den grund ville være et gladere menneske, end han var, da han var i eksempelvis Island.

Angstprovokerende
Faktisk har livet som professionel fodboldspiller tæret hårdt på Andreas Albech.

- Selvfølgelig er det fedt at spille foran mange mennesker og den slags, men det er også virkelig angstprovokerende at være i den verden, for det er liv eller død, hver gang man går ind på banen. 

- Sådan var det ikke helt på Island. Der handlede det også om at have det sjovt og hygge sig. I Norge var det liv eller død - enten spillede man godt, eller også sad man på bænken. Ens mentale styrke var hele tiden på prøve. 

- For mig gik det hele så hurtigt, så det var en smule svært at følge med. Jeg har altid været opdraget med at arbejde hårdt, men jeg har aldrig været udsat for det pres, der er i en topklub.

- Så står man der i en stor klub, men er man så gladere? Næ. Man vil bare videre og blive endnu bedre og komme videre til noget endnu større. Man når aldrig at trække vejret og sige til sig selv, at det er fedt, det man er i. Man stræber hele tiden eftere nyt og mere, siger Albech, som siger, at han som menneske havde det meget federe i Island.

Man lever i en fodboldboble
Han understreger, at det ikke er en klagesang, for han nyder at være i elitemiljøet, og han ville elske at være i stand til at spille fodbold stadigvæk. Men han erkender, at det kan være meget hårdt.

- Jeg tror ikke, der er nogen fodboldspillere, der ikke kan nikke genkendende til det angstprovokerende aspekt. Ligemeget hvor sindssyg i bolden, man er, så frygter man for pludselig at sidde og kukkelure på bænken.

- Man lever i sådan en fodboldboble, hvor det handler om at træne godt og spille godt - og så starte forfra. Selv når du har spillet godt, har du måske én dag til at nyde det - og så er det om igen.

- I Norge var jeg kun glad, hvis jeg havde spillet en god kamp. Selv hvis mit hold havde vundet, og jeg spillede en dårlig kamp, gik jeg og dunkede mig selv i hovedet, fordi jeg var nervøs for, om jeg så ville starte næste kamp. 

- Jeg spekulerede på, hvorfor jeg spillede dårligt og spurgte mig selv, hvad fanden jeg bildte mig ind at spille en dårlig kamp. Sådan var det hele tiden. Når man har spillet godt, går man ind i omklædningsrummet med armene over hovedet og er glad i tre kvarter, og så går man hjem i sin mørke lejlighed, og mandag starter ræset forfra.

Lider ikke afsavn
Albech var med sine præstationer i 2017 med til at sørge for, at Sarpsborg denne sommer fik mulighed for at kvalificere sig til Europa League. Den mission lykkedes, og i sidste uge spillede hans tidligere holdkammerater i en heksekeddel på udebane mod Besiktas.

- Men de har ikke tid til at nyde det. Nu er de kommet hjem, og så er der bare en ny uge og en ny kamp, og om en uge har de glemt det. Så taber de måske til et eller andet latterligt norsk hold, og så er der dårlig stemning, selvom de for kort tid siden oplevede det største i deres liv. 

- Den slags misunder jeg ikke. Jeg misunder selvfølgelig, at de spiller fodbold, for det vil jeg også virkelig gerne - men der er bare også rigtig mange ting, jeg ikke savner ved det. 

- Jeg har fundet ud af, at lykken for mig er at have flere ting i livet end fodbold. Jeg ville elske at spille fodbold i 1. division eller 2. division og så have mit gode job ved siden af. Lige nu er ambitionen bare at prøve at hvile i mig selv, siger Albech.

Han fortæller, at hans målsætning samtidig er at få et stærkt knæ, og når det forhåbentlig er på plads, vil han vurdere, om og hvor fodboldkarrieren skal fortsætte.

Nicolai Skovsgaard Tøfting / nicolai@bold.dk


Stream Chelsea - Manchester United  Kom i gang nu på Eurosport Player
Advertisement

Af Nicolai Skovsgaard Tfting
Fredag 19. oktober
Torsdag 18. oktober