Luk

Luk

Ansu Fati udgik: Er blevet ramt af en lårskade

| Copa del Rey | 5 kommentarer

Infoboks

Athletic Club - Barcelona 3-2
Copa del Rey
2' 1-0 Iker Muniain
20' 1-1 Ferran Torres
86' 2-1 Inigo Martinez
90' 2-2 Pedri
105' 3-2 Iker Muniain

Ansu Fati er endnu en gang blevet ramt af en lårskade, da han kom galt afsted i FC Barcelonas Copa del Rey-nedtur, men det er fortsat usikkert, hvor alvorlig lårskaden er.

Ansu Fati blev torsdag sendt i aktion for FC Barcelona i Copa del Rey, da han blev indskiftet efter 61 minutter, men det blev en kort fornøjelse, da spanieren blev udskiftet senere i kampen.

Det skyldtes, at spanieren kom galt afsted og derfor var nødsaget til at blive udskiftet, da han ikke længere kunne spille, og nu er meldingen klar fra Barcelonas lægestab.

Fati har nemlig beskadiget en muskel på bagsiden af sit venstre lår, men det er fortsat usikkert, hvor alvorlig skaden er, melder Barcelona på sin hjemmeside.

19-årige Ansu Fati har ikke været heldig i denne sæson, da han flere gange har været henvist til tribunen med en skade.

Senest var det netop en skade i baglåret, som holdt spanieren ude i hele 65 dage, og dermed missede han 11 kampe for klubben.


Af Raymund Nelausen

5 kommentarer

losamigoss 07:56          
Ærgerligt for Barca og Fati! Nogen gange kan man tænke, om det ville give mening, at holde en spiller som Fati ude i en længere periode end til "han er klar igen".
Ved ikke om der er belæg for, at man kan forebygge fremtidige skader ved en opbyggende træningsperiode efter genoptræningen, og han er selvfølgelig vigtig for Barca. Men hvis man anerkender at denne sæson ikke ender med CL, så har man vel råd til at spare ham.
Rm4life 08:22          
Lidt det real gør med hazard
MistGoose 08:56          
Det er synd for Fati, og en skam et kæmpe talent pt bliver ødelagt af skaderne.
Forhåbentlig er han snart klar igen, og forhåbentlig kommer han ind i en skadesfri periode.
The Goat 09:15          
Det er ærgerligt. Der var lidt Messi talent over ham, dengang han kom frem som 17 årig. Den type spiller han er, så tror jeg desværre at disse skader bremser ham lidt. Han kan stadig blive verdensklasse spiller, bare ikke samme potentiale.
MikkelV 14:36          
Messi var også meget skadet i sin første seniorsæson (og missede bl.a. CL-finalen i ´06 mod Arsenal).

I Messis tilfælde handlede det om en tilretning af kost og livsstil. Om det samme gør sig gældende for Fati skal jeg ikke kunne sige, men det virker ikke til, at der har været sådan super hård disciplin i truppen de seneste år.
Fredag 27. maj