Luk

Antonio sendte West Ham tilbage i top fem

| Premier League | 3 kommentarer

Infoboks

Burnley - West Ham 1-2
Premier League
19' 1-0 Chris Wood
21' 1-1 Michail Antonio
29' 1-2 Michail Antonio

Michail Antonio var manden bag West Hams comeback mod Burnley, hvor holdet generobrede femtepladsen i Premier League med en 2-1-sejr.

I de forgangne uger har West Ham tabt et par skridt i topppen af Premier League med to nederlag på stribe.

Mandag aften ventede Burnley, som tog et godt skridt væk fra nedrykningsstregen, da de slog Wolves i sidste weekend, hvor Chris Wood lavede hattrick.

Angriberen fik også en hovedrolle denne aften, da han sparkede Burnley foran med 1-0 på et straffespark efter 20 minutter.

West Ham svarede dog igen med det samme, da Michail Antonio løb mellem et par forsvarsspillere ved bagerste stolpe og headede bolden i kassen til 1-1.

Kun ti minutter efter var den stærke engelske angriber igen på pletten. 

Antonio tog igen et godt løb mellem Burnleys centerbacks, hvorfra han med indersiden satte bolden i kassen til 2-1.

Efter pausen var West Ham fortsat det bedste hold, mens Burnley ikke for alvor kunne true topholdet.

Derfor tog de alle tre point med fra opgøret, som betyder, at de generobrer femtepladsen fra Tottenham i toppen af Premier League.


Af Theis Fischer Brandt
Torsdag 13. maj