Luk

APOEL-chef: Ajax er favorit - men alt kan ske

| Champions League | 0 kommentarer
APOEL-chef: Ajax er favorit - men alt kan ske
Foto: Getty Images

Infoboks

Ajax - Lille
Champions League gruppe H (17/09)
bet365 1,45 4,50 7,00
NordicBet 1,46 4,90 7,45
Oddset 1,43 4,70 7,20

Thomas Doll tror på, at APOEL kan spille sig i Champions League-gruppespillet, selvom Ajax er favorit i returopgøret onsdag.

APOEL er nået til Champions League-kvalifikationens playoff-runde efter en flot tredje runde, hvor klubben slog Qarabag ud.

Det skete med en 2-0-udesejr i den afgørende returkamp.

Med den kamp i baghovedet skal cyprioterne forsøge at lave samme nummer mod Ajax i returopgøret onsdag, hvor det hele starter med 0-0.

Cheftræner Thomas Doll er optimistisk, selvom favoritrollen ikke er hans.

- Vi er ikke favoritter. Ajax var i semifinalen i sidste sæson, siger Doll ifølge De Telegraaf og slår fast, at der er muligheder.

- Det starter 0-0, og det er en form for finale. Vi ved, hvordan vi skal gribe det an, og vi må tro på, at vi kan vinde finalen.

- I sidste runde mødte vi også en svær modstander, men vi vandt 2-0 på udebane. Nu skal vi have det bedste ud af os selv. Alle er klar, kan jeg mærke, siger Thomas Doll.

Ajax og APOEL mødes i Amsterdam onsdag aften klokken 21.00.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Mandag 16. september