2021-09-14 12:52:49

Arbejdstilsyn ville give EfB to påbud: Nu løst

Arbejdstilsynet overvejede at give Esbjerg fB to påbud i sagen om kritisable arbejdsforhold under Peter Hyballa, men klubben har i mellemtiden løst det, og sagen betragtes som lukket.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Spillerforeningen anmeldte i sommer Esbjerg fB til Arbejdstilsynet på grund af Peter Hyballas hårdhændede metoder, og der er nu kommet en foreløbig konklusion på undersøgelsen.

Arbejdstilsynet var den 25. august på besøg i EfB Elite A/S og har efterfølgende oplyst, at de overvejede at give Esbjerg fB to påbud - nemlig følgende:

- At sikre at arbejdsmiljøorganisationen omfatter alle ansatte

- At sikre at arbejdspladsvurderingen af sikkerheds- og sundhedsforholdene omfatter alle virksomhedens arbejdsmiljøforhold

Esbjerg har efterfølgende løst de to punkter, og sagen betragtes nu som lukket, oplyser klubben i en meddelelse.

- EfB har efterfølgende iværksat interne, organisatoriske tiltag, som bevirker, at arbejdsmiljøorganisationen nu omfatter alle ansatte. Der er konkret iværksat valg af arbejdsmiljørepræsentanter til samtlige organisatoriske områder, skriver klubben om det første punkt.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Arbejdstilsyn ville give EfB to påbud: Nu løst
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- EfB har efterfølgende ansat autoriseret arbejdsmiljøvirksomhed ARBEJDSMILJØEksperten A/S til at foretage de obligatoriske og lovhæftede arbejdspladsvurderinger. Disse er iværksat og foretaget på samtlige organisatoriske områder, så de omfatter alle arbejdsmiljøforhold, skriver klubben om det andet punkt.

Afviser at have løjet for Arbejdstilsynet
Ekstra Bladet skrev i forbindelse med afdækningen af sagen, at Esbjerg-ledelsen havde talt usandt over for Arbejdstilsynet.

Avisen skrev, at tidligere adm. direktør Brian Bo Knudsen, næstformand Palle Guldager Kristensen, bestyrelsesmedlem Henrik Jensen og arbejdsmiljørepræsentant Hans Weis Bechmann havde sagt til Arbejdstilsynet, at spillerne kunne deltage anonymt i undersøgelsen om forholdene i klubben, men at det ikke var tilfældet.

Dette afviser alle involverede parter imidlertid.

- Alle involverede afviser at have talt usandt, og EfB har efterfølgende gjort indsigelse og haft en konstruktiv dialog med Arbejdstilsynet om sagen, der nu betragtes som lukket, skriver klubben.

Læs historien fra Ekstra Bladet her.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

17 kommentarer

Se kommentarer
Annonce