LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Arendal-dansker: Ikke fedt med 2. division

| 1. Division | 0 kommentarer
Arendal-dansker: Ikke fedt med 2. division
Foto: Arendal Fotball
Jakob Rasmussen er meget skuffet over nedrykningen til 2. division, men Arendal-danskeren har ikke tænkt sig at søge aktivt væk fra klubben.

30-årige Jakob Rasmussen skrev i sommer en ny treårig aftale med norske Arendal, og han regner med at blive ombord, selvom sæsonen endte med en hurtig retur til den tredjebedste række.

- Da jeg forlængede i sommer, havde jeg ikke tænkt, at vi ville rykke ned, selvom vi lå skidt til. Jeg overvejede dengang at søge væk, men Arendals pakke passede mig bedst, og jeg har heller ikke tænkt mig at gøre noget aktivt for at komme videre.

- Det er ikke fedt at skulle spille 2. division igen. Jeg glæder mig i hvert fald ikke, men jeg håber, det kun bliver en enkelt sæson, så vi hurtigt kan komme videre med vores planer.

Trods sin status som oprykker var forventninger til ambitiøse Arendal højere end sæsonens lange overlevelseskamp.

- Det var en meget skuffende sæson. Vi havde regnet med, at vi skulle spille med i den bedste halvdel, og i forhold til vores trup, setup, budgetter og spillerlønninger, så burde vi også have gjort det.

- Men vi fik det ikke til at fungere, og jeg er stadig meget skuffet over, at vi ikke ramte et bedre niveau, siger Rasmussen og tilføjer:

- Jeg tror dog stadig på projektet, og nu skal vi sørge for at rykke hurtigt op og så komme til at spille med i toppen af den næstbedste række, som vi selv mener, vi minimum har potentialet til.

Også Sune Kiilerich og Rasmus Christensen har forlænget deres ophold i Arendal.

mikael@bold.dk

Se FC København - Bordeaux  Stream live på Eurosport Player   
Advertisement

Af Mikael Blond

0 kommentarer

Der er forelbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vr den frste til at kommentere i vores forum.

Torsdag 13. december
Onsdag 12. december