Luk

Argentina-boss hylder sit holds attitude

| Venskabskampe | 0 kommentarer

Landstræner Lionel Scaloni er glad for den indsats, Argentina præsterede efter pausen mod Tyskland onsdag aften.

Argentina var totalt udspillet i første halvleg mod Tyskland onsdag aften og kunne have været bagud med tre-fire mål, men holdt den på 0-2 ved pausefløjt.

Efter pausen fik Argentina dog fat, mens Tyskland kollapsede totalt, og på den måde fik sydamerikanerne reddet æren og fik 2-2 med hjem.

Det var landstræner Lionel Scaloni glad for efter den forfærdelige første halvleg.

- Det, der sprang i øjnene, var attituden, der udstrålede, at spillerne ville tilbage i kampen og ikke bare give den væk. Det var holdets overskyggende styrke i anden halvleg, siger Scaloni ifølge goal.com.

- Det var en kompliceret kamp for os, da vi var bagud 0-2, og det kunne være endt skidt for os, men vi læste kampen godt.

- Det, vi skulle have gjort i første halvleg, gjorde vi ikke. I anden halvleg gjorde vi. Vi bliver modnet, og det er det, de her kampe handler om. Vi skal vokse, så vi er klar til fremtiden, hvor der venter svære udfordringer, siger Scaloni.

Argentina skal i kamp igen på søndag, hvor Ecuador venter.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Onsdag 16. oktober
Tirsdag 15. oktober