Luk

Argentina straffede stort Bolivia-koks

| VM | 3 kommentarer

Infoboks

Bolivia - Argentina 1-2
VM Kvalifikation CONMEBOL
24' 1-0 Marcelo Moreno
45' 1-1 Lautaro Martinez
79' 1-2 Joaquin Correa

Argentina vendte 0-1 til 2-1 mod Bolivia, og særligt Lautaro Martinez' udlignende mål kom på baggrund af en stor blunder af Bolivia.

Bolivia skulle sent tirsdag aften forsøge at rejse sig efter 0-5-nederlaget til Brasilien, da det gjaldt mødet med Argentina i den sydamerikanske VM-kvalifikation.

Den mission startede glimrende, da Marcelo Moreno midtvejs i første halvleg steg til vejrs og stangede et indlæg fra venstre side i kassen til 1-0.

Bolivia så derfor ud til at skulle gå til pause med en føring, men i første halvlegs sidste minut gik det galt.

Lautaro Martinez drev bolden frem og mistede den egentlig til en forsvarsspiller, men denne endte noget spøjst med at sparke bolden direkte ind på Martinez, som således udlignede til 1-1.

Den stilling holdt til 11 minutter før tid, hvor opdækningen fejlede for Bolivia, hvilket gjorde, at Lionel Messi fandt Lautaro Martinez i en favorabel position lige uden for feltet.

I stedet for at afsluttede sendte Martinez bolden ud til Joaquin Correa i venstre side, og Lazio-spilleren tøvede ikke med at hakke bolden i kassen og sikre argentinerne en 2-1-sejr.

Argentina har derfor seks point for to kampe i VM-kvalifikationen, mens Bolivia stadig har sit første point til gode.


Af Martin Schmidt

3 kommentarer

10 09:50          
Her skal det tilføjes, at det blev spillet på et stadion in 3360 meters højde, hvilket betyder ilten er meget tyndere som gør det svært at trække vejret. Bolvia er selvfølgelig vant til at spille i det højder.

På hjemmebane har Bolivia vundet 14 kampe og spillet 10 kampe uafgjort.

På udebane har Bolivia vundet 0 kampe.

Så det er ikke en bane, ude holdene normalt høster point fra .
Deportivo FAS 09:59          
Her skal det tilføjes, at det blev spillet på et stadion in 3360 meters højde, hvilket betyder ilten er meget tyndere som gør det svært at trække vejret. Bolvia er selvfølgelig vant til at spille i det højder.

På hjemmebane har Bolivia vundet 14 kampe og spillet 10 kampe uafgjort.

På udebane har Bolivia vundet 0 kampe.

Så det er ikke en bane, ude holdene normalt høster point fra .
Afhængig af hvilke hold der er tale om. At Argentina så vinder i La Paz for første gang i hvad 15 år ?, skyldes først og fremmest elendig boliviansk forsvarsspil og at den bolivianske liga endnu ikke er startet.
Pablo Escobar 11:11          
Det var sjovt at se de Argentinske spillere gispe efter vejret i La Paz. Exequiel Palacios uden tvivl banens bedste, han burde skifte til en klub hvor han kan få fuld spille tid, et kæmpe talent! Vigtigst var at Messi virkede spille mæssigt glad og for engang skyld bidragende andre spillere med målchancer. Alt i alt flot af Argentiner vinder for første gang i 15 år. Jeg tror på at Scaloni, Aimer og Samuel nok skal få succes som trænere, da de har fået motivationen tilbage hos spillerene, efter fiaskoen Jorge Sampaoli !!!
Mandag 25. oktober
Søndag 24. oktober