LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Argentinske Pitana dømmer VM-finalen

| VM | 12 kommentarer
Kroatiens profiler: Luka Modric
Argentinske Pitana dømmer VM-finalen
Foto: Getty Images
Argentinske Nestor Pitana dømmer søndagens VM-finale mellem Frankrig og Kroatien. To hold han tidligere har haft ved turneringen.

Nestor Pitana fløjtede hele VM i gang ved at dømme åbningskampen mellem Rusland og Saudi-Arabien for snart en måned siden. Og sydamerikaneren får også lov at lukke ballet.

Pitana er udpeget til at dirigere løjerne, når Frankrig og Kroatien søndag eftermiddag duellerer om VM-trofæet. Det bliver hans femte optræden ved slutrunden.

Begge mandskaber har allerede stiftet bekendtskab med den kontante sydamerikaner undervejs. Han fløjtede Kroatiens ottendedelsfinale mod Danmark, og bare fem dage senere havde han også fornøjelsen af Frankrigs kvartfinale mod Uruguay.

Pitana går i fodsporene på sin landsmand Horacio Elizando, som ved VM i 2006 ligeledes fløjtede både åbningskamp og finale.

Lørdagens bronzekamp mellem Belgien og England dømmes af iranske Alireza Faghani.
 


Se Premier League, Superliga og Europa League   Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Casper Baunsgaard
Lørdag 15. december