Luk

Argentinske profiler førte an for Espanyol

| Europa League | 0 kommentarer
Argentinske profiler førte an for Espanyol
Foto: Getty Images

Infoboks

Luzern - Espanyol 0-3
Europa League Kvalifikation
28' 0-1 Facundo Ferreyra
59' 0-2 Didac Vila
89' 0-3 Matias Vargas

Facundo Ferreyra og Matias Vargas stod for to af målene, da schweiziske Luzern blev besejret 3-0 i Europa League-kvalifikationen.

Espanyol er for første gang i ti år at finde i Europa, og i holdets første to kampe blev islandske Stjarnan gjort til kanonføde.

Belønningen for de sejre var et opgør med schweiziske Luzern, som Espanyol imidlertid heller ikke havde store vanskeligheder ved at håndtere.

Spanierne tog føringen i Schweiz efter en lille halv time, da den formstærke angriber Facundo Ferreyra nåede først på et indlæg fra Oscar Melendo og headede udeholdet foran. Fereyras fjerde mål i Europa League i år.

Kort efter pausen blev det 2-0 ved venstrebacken Didac Vila, som fra spids vinkel klaskede læderet i netmaskerne.

Espanyols nyindkøb Matias Vargas satte to streger under sejren i kampens døende med scoringen til 3-0, hvilket sætter Espanyol i en yderst gunstig position forud for returkampen om en uge.
 


Af Casper Baunsgaard

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Torsdag 22. august