Luk

Arsenal-back: EL-sejr krævede tålmodighed

| Europa League | 0 kommentarer

Infoboks

Arsenal - Dundalk 3-0
Europa League Gruppe B
42' 1-0 Eddie Nketiah
44' 2-0 Joseph Willock
46' 3-0 Nicolas Pépé

Cedric Soares er alt i alt tilfreds med Arsenals præstation i 3-0-sejren over Dundalk, som ifølge højrebacken kom i hus takket være en stor portion tålmodighed.

Arsenal fik torsdag aften den anden sejr af to mulige i Europa League, da det sluttede 3-0 mod Dundalk.

Det irske mandskab holdt stand til kort før pausen, men så afgjorde Arsenal kampen med tre hurtige scoringer.

Arsenal-backen Cedric Soares var klar over, at det ikke ville blive nogen walkover, og han glæder sig over måden, som englænderne løste opgaven på.

- Vi kendte til modstanderens styrker, og vi vidste, at vi var nødt til at være tålmodige. Vi ventede, vi fortsætte og alle gav deres bedste. Da vi scorede det første mål, fik vi med det samme det andet, og så åbnede kampen.

- Det var en god præstation, siger Cedric Soares ifølge BBC.

Arsenal kan nu rette fokus mod søndagens storkamp mod Manchester United i Premier League.


Af Martin Schmidt
Fredag 27. november
Torsdag 26. november