Arsenals forsvarsspiller Cedric Soares roser truppens mentalitet efter klubbens sejr over Southampton tirsdag.
Efter Arsenals 3-1-sejr over Southampton tirsdag roser Arsenals Cedric Soares selvtilliden i truppen.
Til BBC fortæller han, at det hårde arbejde til træning kommer til udtryk på banen.
- Spillernes selvtillid vokser. Vi arbejder hårdt til træning, og det gør vi så også, når vi spiller kamp, så processen er mere naturlig, siger Soares.
Cedric Soares mener, Arsenal startede kampen godt ud og dominerede spillet, og kampen var komplet anderledes end deres seneste møde i FA Cuppen, som Arsenal tabte 0-1.
- Vi kontrollerede spillet, selvom vi ved, at Southampton har god kvalitet og er stærke i deres kontraspil. Det var en bedre performance. Det er en god stime, holdet gør det godt, og alle, der kommer ind, hjælper, siger han.
Arsenal har vundet fem af deres seneste seks kampe i Premier League og spillet én uafgjort. De ligger for tiden på ottendepladsen i ligaen med 30 point.
0 kommentarer
Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.
Vær den første til at kommentere i vores forum.