Luk

Arsenal-dansker udtaget til U19-landsholdet

| EM U19 | 13 kommentarer

Infoboks

Den 18-årige Arsenal-angriber Mika Biereth er udtaget til Danmarks U19-landshold til de kommende EM-kvalifikationskampe.

Det danske U19-landshold spiller i oktober tre EM-kvalifikationskampe, og landstræner Lars Knudsen har onsdag udtaget sin trup til de tre opgør.

Her finder man blandt andre et temmelig ubeskrevet blad herhjemme i form af Mika Biereth, der er en 18-årig angriber fra Arsenal.

I sidste sæson scorede han 21 mål i lige så mange kampe for Fulham, som vandt deres U18-række, og denne sommer skiftede han så til Arsenal.

I weekenden scorede han hattrick for Arsenals U23-hold, der slog Chelsea med 6-1, så det er en mand med mål i støvlerne.

De to andre udlandsdanskere i U19-truppen er Ajax' Christian Rasmussen og RB Leipzigs Gustav Grubbe, men derudover er det spillere fra danske klubber, som er med.

Danmark møder Nordirland, Kasakhstan og Tjekkiet.

Danmarks U19-landsholdstrup:
Andreas Gülstorff Pedersen, FC Nordsjælland
Tobias Haahr Jakobsen, Vejle

Christian Friedrich, Brøndby
Lucas Boel Hey, Lyngby
Filip Solongo Hofman Andersen, Brøndby
Gustav Mortensen, Lyngby
Gustav Grubbe, RB Leipzig
Valdemar Lund, FC København

Sofus Berger, Viborg
Casper Winther, Lyngby
Daniel Bisgaard Haarbo, FC København
Isak Jensen, SønderjyskE
Marinus Frederik Løvgren Larsen, Brøndby
Mattias Jakobsen, FC København
Tochi Chukwuani, FC Nordsjælland

Christian Rasmussen, Ajax
Mika Biereth, Arsenal
Jakob Breum Martinsen, OB
Rasmus Højlund, FC København
Victor Lind, FC Midtjylland


Af Sara Margren

13 kommentarer

ForSatan 13:42          
På transfermarkt står han som englænder.
Roberto Pellegris 13:43          
Aldrig hørt om Mika Biereth før, men baseret på min kort research lader han til at være født i England. Så der er jo en ´risiko´ for at de snupper ham, hvis han bliver god.
Sydmanden 13:47          
Udtag ham til A-landsholdets kamp mod Moldova og sæt ham, så han kan blive låst :-)
Nessy1981 13:58          
@sydmanden En enkelt kamp er ikke nok. Sådan fungerer reglerne ikke længere. Man kan stadig skifte efter 3 A-landskampe, så længe han var højst 21 år ved sidste landskamp. Derudover skal der gå 3 år fra sidste landskamp. Så vi skal give ham 4 landskampe nu. Eller mindre og krydse fingre indtil han bliver 22.

Men han lyder da ganske spændende.
Job 14:09          
21 mål og 13 assists i 21 kampe og hattrick i sin første kamp for Arsenal...

Godt nok på u18-niveau osv. men det lyder da som noget af en goalgetter.
Godt arbejde at finde frem til hans danske rødder - hvis det altså er noget DBU står bag. Mon ikke hans mor er dansk eller noget i den stil?
GF'er 14:13          
Hattricket var skam i en u23 kamp. Han var været meget imponerende i sine første kampe for Arsenal´s u23 hold
MesutCazorla 14:25          
Han debuterede tilmed for Fulhams u18, som 14 årig. Det skal dog også med, at han i 19/20 ikke var nær så målfarlig; her blev det til to mål i ti kampe, så det kunne godt tyde på, at hans udvikling særligt er eksploderet, over det seneste års tid.
Mandag 25. oktober