Luk

Arsenal-duos overfaldsmand skal i fængsel

| Arsenal | 5 kommentarer

Infoboks

Arsenal - Southampton
Premier League (23/11)
bet365 1,44 4,75 6,00
NordicBet 1,52 4,75 6,50

Arsenal-duoen Mesut Özil og Sead Kolasinac blev i juli udsat for et røveriforsøg af en bevæbnet bande, men undslap uskadt. Nu er en 30-årig mand blevet idømt ti års fængsel for røveriforsøget. 

Mesut Özil og Sead Kolasinac blev i sommers udsat for et voldsomt røveriforsøg, da to gerningsmænd på en motorcykel truede spillerne med knive.

Sead Kolasinac forsøgte at afvæbne røverne, som kort efter kørte derfra med uforrettet sag. 

Nu melder det engelske medie Sky Sports, at en 30-årig mand er blevet idømt ti års fængsel i sagen.

Selvom Kolasinac og Özil slap uskadte fra røveriforsøget, så blev de begge påvirkede af oplevelsen.

Således valgte Arsenal-træner Unai Emery at give de to spillere en pause i Arsenals efterfølgende træningskampe.


Af Benjamin Alexander Helbo
Tirsdag 12. november