Luk

Arsenal EL-gruppevinder efter femte sejr i træk

| Europa League | 0 kommentarer

Et reservespækket Arsenal-mandskab bankede Rapid Wien og sendte englænderne videre i Europa League som gruppevindere

Arsenal var uden flere af de sædvanlige startere, da de hjemme tog imod Rapid Wien i Europa Leagues gruppe B, men det forhindrede dem ikke i en storsejr.

London-holdet var allerede sikre på at avancere, og med en form for point mod Rapid Wien torsdag aften ville det også blive som nummer et i gruppen.

Det startede da også med Arsenal-føring, da Lacazette bragede kuglen i mål fra 30 meters afstand efter bare ti minutters spil.

Ti minutter senere udbyggede Pablo Mari den føring til 2-0 med sin hovedstødsscoring, inden Nketiah kort før pausen reelt punkterede spændingen i kampen, da han efter bandespil med Strebinger i Wien-målet kunne gøre det til 3-0 ved pausen.

Kort inde i anden halvleg scorede Kitagawa for gæsterne, og så var der minimal spænding i opgøret igen, men den piftede Arsenal påny midt i anden halvleg, da indskiftede Emile Smith Rowe afsluttede et flot angreb til 4-1 midt i halvlegen.

4-1 sluttede det også i London, og så er Arsenal videre i Europa League som vindere af gruppe B.

Norsk gyser

I Norge slog Molde Dundalk med 3-1 og lægger sig dermed på andenpladsen i gruppen før sidste runde af Europa Leagues gruppespil.

Det gjorde de via mål af Eikrem, Omoijuanfo og Ellingsen, inden Flores i overtiden reducerede, og så er der lagt op til en norsk gyser i sidste gruppespilskamp.

Her venter nemlig Rapid Wien, som nordmændene slog med 1-0 i første opgør.

Slår Rapid Wien Molde med mere end det, er det slut for nordmændene i Europa League.


Af Christian Ambæk
Tirsdag 26. oktober
Mandag 25. oktober