Luk

Arsenal-midt: Vi har stor tro på Ljungberg

| Premier League | 1 kommentar

Arsenals unge midtbanespiller Joe Willock mener, at Gunners-truppen har stor tro på Freddie Ljungbers evner som manager.

Arsenal-legenden Freddie Ljungberg blev fredag indsat som midlertidig manager i London-klubben.

Søndag fik han debut og fik 2-2 ude mod Norwich, men troen på Ljungbergs evner er stor i Arsenal-truppen. 

Det fortæller den unge midtbanespiller Joe Willock, der dog understreger, at Arsenal under alle omstændigheder har brug for at forbedre sig.

- For at være ærlig, så ved vi kollektivt godt, at vi er nødt til at forbedre os, hvem end manageren er. Freddie er en forrygende manager. Vi tror på ham, og vi arbejder for at prøve at forbedre os, siger Willock til Sky Sports og tilføjer:

- Han fortalte os, at det vigtigste var at spille med glæde, at få stoltheden i logoet tilbage og arbejde for at vinde.

- Hver træning prøver vi at få konkurrencedygtigheden tilbage. Jeg føler, vores held kan vende om en kamp, og vi kan skubbe videre derfra. Det kommer forhåbentligt.

Arsenal er nummer otte i Premier League, inden man torsdag møder Brighton.


Af Jonas Dalgård
Søndag 8. december
Lørdag 7. december