Luk

Arsenal storsejrede efter god anden halvleg

| FA Cup | 11 kommentarer

Infoboks

Arsenal - Lincoln City 5-0
FA Cup
45' 1-0 Theo Walcott
53' 2-0 Olivier Giroud
58' 3-0 Luke Waterfall
72' 4-0 Alexis Sánchez
75' 5-0 Aaron Ramsey

Lincoln City kæmpede alt de havde lært, men måtte i sidste ende acceptere et klart 5-0-nederlag til Arsenal i FA Cuppens kvartfinale. 

Der var klasseforskel på papiret, da Premier League-mandskabet Arsenal tog imod Conference-holdet Lincoln City i FA Cuppens kvartfinale.

Klasseforskellen på banen udeblev dog i første omgang. Arsenal kæmpede i kampens indledende fase med at få sat spillet på Lincolns banehalvdel.

Chancerne udeblev derfor i første omgang også, men langsomt fik 'The Gunners' spillet sig varme, hvorfor de da også dominerede kampen i størstedelen af første halvleg.

Alligevel fik Lincoln City dog tilspillet sig en enkelt stor chance ved Nathan Arnold, der dog til de mange fremmødte Lincoln fans store fortrydelse ikke gik i mål.

I stedet lignede det længe, at Arsenal skuffende skulle gå til pause mod de lavere rangerede hold med 0-0, men kort før pausefløjt fik Theo Walcott annulleret den pibekoncert, der lå i luften.

Arsenal diskede op med nogle hurtige kombinationer inde i Lincoln Citys felt, hvorefter den hurtige englænder kunne sende bolden det sidste stykke over stregen til 1-0.

I anden halvleg strammede Arsenal garnet, hvorfor Lincoln kom under hårdt pres. Gæsterne holdt da heller ikke stand i meget mere end fem minutter af anden halvleg før Olivier Giroud kunne udnytte et flot opspil og score til 2-0.

Små fem minutter senere var den gal igen, da gæsternes Luke Waterfall sendte bolden i eget net til 3-0, og det begyndte det også at ligne den forventede afklapsning af de undertippede gæster.

Med 20 minutter tilbage gjorde Alexis Sanchez ondt værre, da han med en afslutning fra kanten af feltet gjorde det til 4-0. Målet blev kort efter fulgt op af Aaron Ramsey, der på oplæg af selv samme Sanchez scorede til 5-0.

Arsenal holdt mod afslutningen af kampen skydetelt mod Lincoln-målet, men flere mål blev det ikke til på Emirates, hvorfor Arsenal i sikker stil avancerede til FA Cuppens semifinaler.


Af Frederik Scheuermann
Fredag 22. januar