Luk

Arsenal-talent udtaget for Danmark: Rigtig 9'er

| EM U19 | 1 kommentar

Infoboks

Mika Biereth imponerer på Arsenals ungdomshold og er netop blevet udtaget til Danmarks U19-landshold, hvor landstræner Lars Knudsen ser et stort potentiale.

Mange spærrede formentlig øjnene op, da det danske U19-landshold onsdag blev annonceret.

En af de udvalgte talenter slår nemlig til daglig sine folder i ingen ringere end Premier League-klubben Arsenal.

18-årige Mika Biereth har dansk far og er derfor spilleberettiget for Danmark, men i DBU er det bestemt ikke noget ukendt navn.

- Mika var for tre års tid siden med et par gange omkring vores U15-talentcenter, hvor han var inde og vise sig frem. Siden da har han stået i vores database, og han er så særligt i løbet af de sidste år gennemgået en rigtig fin udvikling.

- I sidste sæson spillede han en rigtig fin sæson for Fulham, hvor han scorede en masse mål og lavede en del assists. Dengang havde vi desværre ikke mulighed for at følge op på hans præstationer, fordi vi ikke kunne rejse derover på grund af corona, og vi spillede i øvrigt heller ikke rigtig nogen landskampe i den periode.

- Derfor har vi kun kunnet se det på distance, men fra i sommer har vi haft mulighed for at komme over at besøge ham, så jeg har besøgt ham og har set ham i kamp derovre, fortæller U19-landstræner Lars Knudsen til bold.dk.

Mika Biereth imponerede for nylig ved at score hattrick for Arsenals U23-hold mod Chelsea, mens han i sidste sæson lynede 22 gange og lavede 13 oplæg i sammenlagt 27 kampe for Fulhams ungdomshold ifølge Transfermarkt.

En rigtig 9'er

Lars Knudsen har udover besøget i London set en del video af Mika Biereth, og det ser meget lovende ud.

- Mika er en rigtig 9'er. Han kan også spille positionerne ved siden af som kantangriber, men han har nogle gode og spændende karakteristika som 9'er, hvor han er dygtig inde i feltet.

- Han er god til at positionere sig og skabe plads til at lave mål, og så er han en dygtig afslutter. Han har en fin fart og fysik og er god til at løbe på modstandernes bagkæde og komme ned bagved og virkelig beskæftige forsvaret.

- Vi har et rigtig godt kendskab til, hvad for en type spiller han er. Nu har vi også mødt ham, talt med ham og har fået et rigtig godt indtryk rent personligt, så vi ser frem til at få ham ind. Det bliver rigtig spændende, hvordan han ser ud sammen med de andre drenge, som er i den her spændende og talentfulde gruppe, siger Lars Knudsen.

Landstræneren er ikke bekymret for sprogbarrieren.

- Mika forstår alt dansk og snakker selv lidt. Når jeg har talt med ham, taler jeg på dansk, og han svarer på engelsk, så det fungerer rigtig fint. I forhold til at kommunikere med både folk i staben og spillerne på landsholdet er det intet problem, for alle på det her niveau er fra deres hverdag vant til, at meget foregår på engelsk ude i klubberne, påpeger han.

Slap fint fra Phil Jones-duel

I Arsenal træner Mika Biereth indimellem med førsteholdet og er ellers på U23-holdet, hvor han også spiller kampe.

- Det er et super spændende udviklingsmiljø, han er i. Da jeg var ovre og se ham, spillede han en U23-kamp mod Manchester United, og der spillede han over for Phil Jones. Det er klart, at når man får sådan nogle udfordringer i kamp og til træning, har man rigtig fine muligheder for at udvikle sig.

- Han slap fint fra at spille over for Jones. Det er klart, at det var en udfordring, fordi han er en både dygtig og rutineret forsvarsspiller, men Mika klarede det fint, fortæller Lars Knudsen.

Landstræneren ser generelt fine perspektiver i den unge frontløber.

- Han har et rigtigt spændende potentiale, og det kan man også se alene ved at kigge på hans statistikker, men det, jeg synes, der gør Mika interessant, er selvfølgelig hans evner, men også hans mentalitet og personlighed.

- Han virker til at være nede på jorden og ret fokuseret på, hvad det handler om. Han koncentrerer sig om at arbejde godt på træningsbanen og være fokuseret på at udvikle sig, så han kan tage de næste skridt, og det er egentlig det vigtigste.

- Hvor mange andre af og til kan flyve alle mulige andre steder hen mentalt, tror jeg, han har fødderne rimelig solidt plantet på jorden, siger Lars Knudsen til bold.dk.

U19-landsholdet møder i oktober Nordirland, Kasakhstan og Tjekkiet i EM-kvalifikationen, hvor Mika Biereth altså kan debutere i rødt og hvidt.


Af Martin Schmidt

1 kommentar

cabbagefever 13:42          
*21 mål og 13 assists i 21 kampe
Onsdag 20. oktober
Tirsdag 19. oktober
Den generelle, neutrale Champions League-tråd
00:07
LFC-triumf: Salah skrev historie i stort drama
00:05
Den generelle, neutrale Champions League-tråd
00:05
Tuchel om Lukaku: Brug for mental pause
00:05
LFC-triumf: Salah skrev historie i stort drama
00:04
LFC-triumf: Salah skrev historie i stort drama
00:04
Hyben har sin berettigelse!
00:03
LFC-triumf: Salah skrev historie i stort drama
00:02
LFC-triumf: Salah skrev historie i stort drama
00:01
Aguero afviste nummer 10: Klæder Fati bedre
00:00
LFC-triumf: Salah skrev historie i stort drama
00:00
LFC-triumf: Salah skrev historie i stort drama
00:00
Tuchel om Lukaku: Brug for mental pause
00:00
To Messi-scoringer i intenst PSG-comeback
23:58
LFC-triumf: Salah skrev historie i stort drama
23:58
To Messi-scoringer i intenst PSG-comeback
23:57
LIVERPOOL F.C.
23:55
BVB Dortmund - Hey Jude
23:55
LFC-triumf: Salah skrev historie i stort drama
23:54
Tuchel om Lukaku: Brug for mental pause
23:54
Real Madrid rejste sig med storsejr i Ukraine
23:53
LFC-triumf: Salah skrev historie i stort drama
23:52
LIVERPOOL F.C.
23:50
LFC-triumf: Salah skrev historie i stort drama
23:48
LFC-triumf: Salah skrev historie i stort drama
23:48